HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_2004 h5

Det gyselige Fængsel Glimt fra rådhusarresten på Københavns rådhus 1733-1795 A f Ulrik Langen

Efter Københavns brand i 1728 byggedes byens fjerde rådhus. Det blev tegnet af arkitekten Johan Cornelius Krieger og stod færdig i 1 7 3 3 .1 de fleste værker om 1700-tallets København nævnes det, at der i kælderen på rådhuset fandtes en arrest og en vinkælder med skænkestue. Men rådhusarresten bredte sig faktisk i tre planer og fungerede som en fremtrædende og måske tillige lidt skræm­ mende del af livet på rådhuset mellem de to store brande. Ulrik Langen, f. 1966, ph.d., adjunkt i kulturhistorie ved Institut for Historie, Kultur og Samfundsbeskrivelse, Syddansk Universitet, Odense.

tægtsfængsel for personer, der havde en sag kørende ved den såkaldte Politikam­ merret - fra 1793 kaldet Politiretten. Ved en forordning af 5. juli 1793 var Politiret­ ten blevet oprettet som en afløser for Poli- tikammerretten. Forordningen kan i en vis udstrækning ses som en beskæring af poli­ timesterens magt, idet Politiretten etable­ redes som et kollegium med tre dommere i modsætning til Politikammerretten, hvor politimesteren var alene om dommerem­ bedet.2 Også på en række specifikke sagsbe­ handlingsområder indskrænkede forord­ ningen politimesterens virkefelt. Men det er værd at lægge mærke til, at politimeste­ ren alligevel både fungerede som udøven­ de og dømmende myndighed i forhold til de summariske afgørelser i politisagerne. Man har påpeget, at den indirekte årsag til politirettens oprettelse hang sammen med de socialt urolige tider i 1790’erne. Sigtet med forordningen skulle således have været at gennemføre et regelsæt, der gav mulighed for en fast og konsekvent optræden fra politimyndighedernes side i tilfælde af folkelige uroligheder.3 Det var

En tidligere indsat mindedes sit ophold i rådhusarresten med væmmelse. ”Det gy­ selige Fængsel”, som han kaldte arresten. Han var mere end glad for, at han under sin sag var blevet overflyttet fra rådhusar­ resten til stadens civile arresthus i Svende­ gade eller Slutterigade, som gaden mellem Nytorv og Hestemøllegade også kaldtes. Ja , han anså det ligefrem for en særdeles menneskekærlig gestus, at Københavns politimester havde ’’reddet” ham væk fra rådhusarresten, og han svor, at det skulle indprentes i hans børns opdragelse ”at vel­ signe ham [politimesteren] derfor og beva­ re hans Ihukommelse”.1Men hvad var det egentlig for et sted, der kunne fremkalde en så forbitret og følelsesfuld erindring? I det følgende skal jeg forsøge at kaste nogle få lysstråler ind i de mørke arrestværelser. Torvene og rådhuset Rådhusarresten fungerede dels som op­ samlingssted for de folk, der af den ene el­ ler den anden grund var blevet pågrebet af vægterne i nattens løb, dels som vare­

76