HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_2004 h5
Det gyselige Fængsel
-frJSETp&iGrtme/ Tc
Fig. 1. Rådhuset og Caritasbrønden set fra Gammeltorv. Selv om J. J. Bruun bl.a. har afbildet en tig ger og en hund på pladsen, er billedets primære formål at præsentere rådhusbygningen - ikke livet på torvet (Københavns Bymuseum).
omfattende forteeiser som opløbssager og civile uroligheder hørte under Politiret ten.4 Der var altså tale om behandling af politisager i modsætning til kriminalsager. De indsatte i rådhusarresten afspejlede således livet i Københavns gader; fulde- bøtter, bortløbne læredrenge, småtyve og svindlere, prostituerede osv. En skildring af forholdene i rådhusarre sten er uløseligt knyttet til en fornemmelse af arrestens fysiske omgivelser. Derfor skal vi starte ude i det fri. Rådhuset, der lå midt mellem Nytorv og Gammeltorv, var dagligt omgivet af et sandt leben på de to omkring liggende pladser. Torvene anvendtes som
især efter den såkaldte posthusfejde, hvor det var kommet til blodige sammenstød mellem ordenshåndhævere og borgere, at man havde indset behovet for en ny insti tutionaliseret praksis på området. Politiretten i København fungerede som den retsinstans, der tog sig af lovovertræ delser, som havde med det daglige liv i hovedstaden at gøre; førstegangstyverier, private sager (’’saasom: giensidige Kla ger imellem Huusbonder og Tienestefolk, Laugenes Anke, over Fornærmelser i deres artikler eller Privilegier, o.s.v”) og den of fentlige orden (”den almindelige Ordens og Roligheds Haandthævelse”). Også mere
77
Made with FlippingBook