HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_2004 h5

Til nytte for det almindelige. Trinitatis Arbejdshus 1790-1841

de: at disse af Kaagersken vel renses for al Ureenlighed, før de kommes i Madgry­ den: at ogsaa den er vel reengiort: og at Vandet, sombruges til Maden, er friskt og reent; derefter endvidere: at de udtagne Victualier kommes i Gryden”. Kogeriet skulle altså også leve op til 1799-planen og Oplysningstidens krav om renlighed, og i det hele taget skulle alt foregå efter en lang række meget specifikke regler og procedurer. Ved maduddelingen, som skulle ske kl. 11 i overværelse af inspektøren, skulle de fattige f.eks. kunne forevise deres udleve­ ringstegn, som de igen kun kunne få ved at fremvise deres fattigkort.62Med denne kontrol ville man undgå snyd, både fra de fattiges og kogekonens side. Børnene fra arbejdshusets skole samt de i arbejdshuset indlagte plejebørn kun­ ne som sagt modtage naturalforsørgelse i arbejdshuset. I 1818 bestod morgenma­ den af brød og smør, middagsmaden af grød eller søbemad fra kogeriet med brød, vesperkosten af brød med øl og aftensma­ den af brød, smør og øl.63Arbejdshusets voksne lemmer blev efter al sandsynlig­ hed bespist med den samme menu som børnene. I arbejdshuset fik man retter som den omtalte Rumfordske suppe,64 søbekål og gule ærter, altså kål eller ærter med flæsk, tørret eller fersk kød, klipfisk med kartofler, kartoffelsuppe, bankebygsuppe og sidst, men ikke mindst, grød. De tre hovedingredienser var kål, ærter og gryn, men retterne tilberedtes også af persille­ rod, gulerødder, løg og timian.65 Menuen varierede lidt gennem årene og i løbet af året, men overordnet ændrede arbejdshusets køkken sig ikke meget. Det var god, billig og nærende fattigmands­ kost, men en interessant udfordring til smagsløgene var det næppe, når man fik det dag ud og dag ind. Men som samfun­ dets fattigste var arbejdshusets beboere

næppe utilfredse med at være forskånede for sultens daglige trussel.

Druk og uorden ’’Uhørsomhed og Trodsighed imod Fore­ satte, Drukkenskab, Uforligelighed, Mod- villighed til Arbeide (...) og anden of­ fentlig eller huslig Uorden eller Udyd,”6 kunne ifølge 1799-planen straffes med frihedsberøvelse i Tvangsarbejdshus el­ ler Forbedringshus. Til trods herfor hørte drukkenskab og ballade til dagens orden i Trinitatis Arbejdshus - både blandt lem­ mer og personale. I samtlige de 50 år arbejdshuset eksisterede, kunne inspek­ tøren talrige gange berette om lemmer­ nes drukkenskab og hvad deraf fulgte af skænderi og slagsmål. Frem til Tvangsarbejdshusets brand i 1807 kunne uordentlige lemmer straffes her, som det f.eks. skete for den aldrende enke Dorthea Devege, der i to omgange i 1802 blev indsat i tvangshuset for ’’slet Opførsel” og ’’Drukkenskab”.67 Det var naturligvis ikke meningen, at det skulle komme så vidt, så da inspektør Polder i 1803 blev for ’’affældig” til selv at holde orden i arbejdshuset satte man to opsyns­ koner til at ’’holde stræng Orden og Ren­ lighed” på arbejdsstuerne samt at anmel­ de fejl, ’’Skiendsmaal” og ’’Drukkenskab”. Meget tyder på, at en stor del af lem­ merne var drikfældige, mens det kun var en mindre del, somvar decideret uordent­ lige. Til gengæld synes det ofte at have været de samme lemmer, som igen og igen var indblandet i, og blev straffet for, skænderier og slagsmål. Således var der i årene 1819-20 ofte skænderier og slags­ mål om lørdagen og søndagen (dvs. de dage, hvor lemmerne havde udgang) mel­ lem de otte kvindelige lemmer, der boede i kvistværelset. Det drejede sig sædvan­ ligvis om påståede tyverier af f.eks. kaffe, 21