HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_2004 h5
Peter Wessel Hansen
fattigvæsenet i Kiel, Randers og Ribe. I disse byer havde man et velfungerende fattigvæsen, om end på forskellige måder: I Randers forsørgede man de fattige ved at indsætte dem i et arbejdshus, i Ribe benyttede man sig både af arbejdsanstalt og hjemmearbejde, mens det kielske fat tigvæsen hovedsageligt benyttede sig af hjemmearbejde.26Der var således røster både for og imod arbejdshusene, men det københavnske fattigvæsen var mest stemt for disse huse - især J. H. Bårens var en stor fortaler for oprettelsen af ind retningerne - og man overhørte konse kvent Macfarlans advarsler. Forordningen fra 1792 viste sig hurtigt utilstrækkelig og i fattigvæsensledelsens arbejde med en ny og mere detaljeret plan blev de udenlandske og indenlandske fat tigvæsensmodeller nøje gransket. I 1795 måtte man indse, at arbejdshusene ikke havde afhjulpet betlerproblemet, hvorfor man ønskede en ny ordning, og i 1799 forelå endelig den store plan for Køben havns Fattigvæsen som arbejdshusene virkede under i resten af den her behand lede periode.27 Planens mål var, som i den tidligere lovgivning, at afskaffe betleriet ved at give de arbejdsføre arbejde, og anføre de unge til ’’Kundskab, Sædelighed og Ar- beidssomhed”, alt sammen på patriotisk vis ”til Nytte for det Almindelige”.28 For at kunne bedømme hvor arbejdsdygtig hver enkelt fattig var, skulle en forsør gelsesforstander afhøre den fattige og om nødvendigt henvise den pågældende til et arbejdshus, for at man dér kunne under søge den fattiges færdigheder.29Kontrol len med de fattige blev således kraftigt styrket med den nye plan. Fattigplanen 1799 og arbejdshu sene
Fattigvæsenet kunne enten henvise de fattige til arbejde udenfor eller indenfor Fattigvæsenets stiftelser. Arbejdet i stif teiserne, f.eks. i arbejdshusene, bestod i spinding, snoning, strikning, syning, hør hegling, uldskrupning og groft vævear bejde, altså stadig simpelt håndarbejde.30 Dette arbejde skulle normalt udføres i Fattigvæsenets arbejdshuse, ”men ellers og hos de Fattige selv i deres Boliger, naar Materialer og Redskaber derhen kunne betroes, og naar Arbeiderne ved huslig Forfatning eller anden Omstændighed hindres fra at søge Arbeidshusene, i hvil ket Fald det kan tillades dem at arbeide Hiemme”.31Man foretrak altså, at de fat tige arbejdede i arbejdshusene, men un der særlige omstændigheder skulle arbej det kunne gives den fattige med hjem. De egentlige almisselemmer, altså de værdigt trængende og uarbejdsdygtige fattige, skulle indlægges i de offentlige forsørgelseshuse Almindelig Hospital, St. Hans Hospital, Vartov og Abel Cathrines Boder. Men, meddeltes det, arbejdshu sene var til dels blevet plejehuse for al misselemmer, fordi der ikke havde været plads i disse stiftelser. Da dette ikke var arbejdshusenes formål og de ville være til større gavn som arbejdshuse og sko ler, skulle almisselemmerne efterhånden overgå til forsørgelseshusene.32 Arbejds husene var altså her ca. 10 år efter deres oprettelse i stor udstrækning blevet pleje huse for gamle fattige - i 1799-planen øn skede man at ændre dette forhold. Trinitatis Arbejdshus: De første år 1790-99 Trinitatis Arbejdshus blev oprettet den 29. juni 1790, efter at man havde indsamlet midler fra sognets og byens andre borgere ved en åben subskription. I begyndelsen havde arbejdshuset til huse i lejede lokaler,
14
Made with FlippingBook