HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_2004 h5

E t ’’Lille Christiansborg”på Nørrebro

Huset i dag Ejendommen med for- og havehus står stort set som ved opførelsen. Bygningerne har stadig de oprindelige vinduer og døre, og den eneste væsentlige ændring, der i det ydre er sket, er nedlæggelsen af butik­ kerne i bygningen ud mod Kronborggade. Den monumentale facade præsenterer sig flot ud mod Nørrebroparken og bidrager i høj grad til at højne by- og gademiljøet i kvarteret. Facaden er, foruden at være tidstypisk, også et fornemt eksempel på boligbebyggelse af høj kvalitet fra o. 1900. Den storslåede frontispice er et kunstværk i sig selv, der fortjener opmærksomhed. Det synlige varmeanlæg, som må siges at være unikt, er et interessant eksempel på samtidens teknologi. En eftertid forholdt sig kritisk til hi­ storicismen og dens ’’uærlige” arkitektur. Uærlig forstået på den måde, at facaden ikke nødvendigvis afspejlede, hvad bygnin­ gen indeholdt.30Emil Jørgensens ejendom i Hørsholmsgade fremstår somet slot, men rummer kun små lejligheder. Dette forhold ville for historicismens kritikere antagelig demonstrere bygningens uægte facade. Men for bygherre og arkitekt har den fornemme facade antagelig haft en ganske anden symbolværdi. Slotsfacaden skulle for det første signalisere, at her var tale om en bygning for ordentlige mennesker. Men det er også en demokratisk bygning, for nu var slotte ikke blot forbeholdt kon­ gehuset, adel og formuende personer. Det er tankevækkende, at bygningen er opført samme år som det parlamentariske sy­ stemskifte fandt sted. Et slot var nu også for den almindelige borger. Andre stiftelser fra perioden har lignen­ de fornemme facader. H. B. Storcks Solden- feldts stiftelse på Dosseringen fra 1892 er f.eks. inspireret af italienske renæssance­ paladser.31Det lille Christiansborg på Nør­ rebro, somnu slet ikke er så lille endda, er

en af bydelens perler, og i dag 100 år efter, kan man glæde sig over, at Emil Jørgensen overvandt sit ubehag ved ’’selv at skulle møde frem og udpege sit Værk som særlig udmærket”. For hans arbejde er stadig sin præmie værd. Noter 1. C. Nyrop: Kjøbenhavns Murer-og Stenhugger­ lav, 1907, s. 414. 2. Bente H o ls t: Emil Jørgensen, Weilbachs Kunst­ nerleksikon 4. udg., 1995. 3. Lister med tilhængere og modstandere af spiret blev offentliggjort i bl.a. Nationaltidende 28. no­ vember 1913. 4. Emil Jørgensen: Raadhus-Tiden - Bispebjærg- tiden, Arkitekten Martin Nyrop 1849 - 11. Novb. - 1919, 1919, s. 86ff. 5. Emil Jørgensen: Haandværkerstiftelsen, Ar- chitekten 1902-03, s. 149-152. 6. Københavns Kommune, Byggesagsarkivet: Byggesager vedr. Udenbys Klædebo Kvarter nr. 3136. 7. Ibid. 8. Schioldanns Stiftelse (reg. 37): 18. Regnin­ ger 1902-03, Københavns Stadsarkiv (herefter KSA). 9. Københavns Kommune, Byggesagsarkivet: Byggesager vedr. Udenbys Klædebo Kvarter nr. 3136.; Schioldanns Stiftelse (reg. 37): 42. D i­ verse 1901-1933. Prioritetsvurdering 6. marts 1902, KSA. 10. Emil Jørgensen: Schioldanns Stiftelse, Achitek- ten 1902-03, s. 236. 11. Ibid. 12. En tegning af haveanlægget i Schioldanns Stiftelse (Reg. 37): 43. Div. Uregistrerede tegninger,u.å. (kassen indeholder mest profil­ tegninger), KSA. 13. Borgerrepræsentationens Forhandlinger 1901- 02, bd. 62 I, s. 132f; bd. 62 II, s. 2225-33; Sta­ den Kjøbenhavns Regnskab og Beretning, 1902, s. XVI, KSA; Bestemmelser om Prisbelønninger for kunstneriske Løsninger af Byggeforetagener i Kjøbenhavn, (vedtagne af Kommunalbestyrel­ sen d. 26. Marts og 7. April 1902; Architekten 1901-02, s. 148; Hans Helge Madsen: Historisk set, Hans Helge Madsen og Otto Kåszner: Den præmierede By, 2003, s. 46-61. 14. Københavns Magistrat, 1. afd., Jr. nr. 429/02, 153