HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_2004 h5

Karin Kryger Stiftelsens forudsætninger og forbil­ leder I slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet opførtes adskillige stiftelser i København, især på Nørrebro. Stifteiser­ nes bygherrer, privatpersoner, faglige og private organisationer, var oftest særde­ les ambitiøse med hensyn til bygningernes fremtræden og indretning.2 Her er Schiol- danns Stiftelse ingen undtagelse. Bygnin­ gen er kvalitetsbyggeri med dekorationer og udenværker af udsøgte materialer. Samtidig holdt man beboernes nøjsomhed for øje. Bygningerne skulle have kvalitet og være monumentale, men måtte endelig ikke være unødigt ødsle. Den strenge og monumentale facadeudformning var der­ for et ideal. Samtidig med at Schioldanns Stiftelse blev opført, opstod der fornyet interesse om genopførelsen af Christiansborg. C. F. Hansens Christiansborg var brændt 1884, og 1887 og 1903 blev der udskrevet kon­ kurrencer om genopførelsen af slottet.23 Christiansborgs genopførelse var således højaktuel, da Emil Jørgensen udarbejdede tegningerne til Hørsholmsgade 22 i 1901, og hans tegninger ligner et forslag til Chri­ stiansborgs genopførelse eller en fantasi over temaet. Det vides ikke, om Emil Jørgensen på­ tænkte at deltage eller vitterligt deltog i konkurrencen, men Christiansborgs gen­ opførelse har synligt optaget ham me­ get, da han udarbejdede tegningerne til Schioldanns Stiftelse. Han kan have væ­ ret inspireret af sin foresatte ved Rådhu­ sets opførelse, Martin Nyrop, der deltog i konkurrencen. C. F. Hansens Christians­ borgs facade var domineret af fremhævede midt- og sidepartier med trekantsgavle, og rustikke kvadre i de nederste etager, en delvis afspejling af ”det første” Christians­ borgs facade, der dog havde buede gavle over sidepartierne.

Emil Jørgensen følger i disponeringen af Schioldanns Stiftelses facade såvel det første som det andet Christiansborg. Han vælger buede gavle over sidepartierne og nøjes med pilastre i midtpartiet i stedet for de frisøjler C. F. Hansen benyttede til det andet Christiansborg. Et par af de anony­ me konkurrenceforslag har markante fæl­ lestræk med Hørsholmsgade 22.24 Imid­ lertid forelå Emil Jørgensens tegninger til Hørsholmsgade 22 allerede i 1901,25og den fornyede skitsekonkurrence blev først udskrevet 1903, hvor Schioldanns Stiftelse stod færdig.26 Stiftelsens historie Da murermester A. N. Schioldann lod ejendommen bygge, var der ikke midler til at alle boligerne kunne være friboliger. Det var faktisk kun et fåtal. Han håbede, at ejendommens økonomi med tiden ville tillade, at der blev indrettet flere friboli­ ger. Der arbejdedes i mange år med stif­ telsens fundats, men så sent som i 1929 var den endnu ikke blevet udarbejdet og det er tvivlsomt, om en fundats overhove­ det er blevet gjort retsgyldig. I stiftelsens arkiv foreligger mange udkast, men in­ gen af forslagene ser ud til at være trådt i kraft.27Der var mange stiftelser, foruden Schioldanns, der kun fungerede delvist som stiftelser med et kun begrænset an­ tal friboliger. Faktisk synes dette mere at have været regelen end normen.28 Schioldanns Stiftelse indledte et sam- arbejdemedfrimurernes Kronprins Frede­ riks og Kronprinsesse Louises Stiftelse, der lejede nogle af lejlighederne med hen­ blik på friboliger for værdigt trængende.29 Imidlertid har ejendommen, trods de ædle hensigter, i hovedsagen fungeret som en almindelig udlejningsejendom.

152