HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_2004 h5

Københavns bartskæ rerlav 1 5 0 6 -1 7 4 5

Fig. 1. Det københavn­ ske Bartskærerlavs segl fra 1516 (Gengivet efter Frederik Wulff: Barber- væsenet i Danmark 1506- 1906, Kbh. 1906).

udvikling blev hæmmet, idet det betrag­ tedes som odiøst at ville gøre sig ’’bedre end de andre”. En vis statisk inerti var dermed indbygget i lavssystemet. Det passede ikke den enevældige kongemagt, som langt hellere (i hvert fald principielt) så et system, hvor næringsfriheden var fremherskende. Adskillige gange blev det uden held forsøgt at opløse lavsvæsenet. Det måtte bl.a. Christian 4. sande, da han i 1613 forsøgte at ophæve hele lavsinsti­ tutionen. På trods heraf vedblev lavene at eksistere, og blot otte år senere måtte kongen modvilligt acceptere lavenes eksi­ stens. Først i 1857, da loven om nærings­ frihed blev vedtaget, forsvandt lavenes privilegier.

de lavets ledelse eller bestyrelse. Antallet af medlemmer - mestre - varierede alt ef­ ter, hvor stor en efterspørgsel der var på det enkelte håndværk. Lavenes forbilleder var de religiøse og faglige sammenslutninger, gilderne. Med Reformationen blev gildernes religiøse fællesskab og eksistensgrundlag fjernet, hvorved det specifikke fag i stedet blev omdrejningspunktet, og de nye fagligt ori­ enterede lav opstod. De fik udstedt kon­ gelige privilegier, kaldet lavsartikler, som de skulle indordne sig under. For at undgå indbyrdes konkurrence og opretholde et vist eksistensgrundlag for alle mestre, efterstræbte lavene en ind­ byrdes ligestilling mellem sine medlem­ mer. Det medførte imidlertid, at fagets

1 3 1