HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_2004 h5

Københavns bartskærerlav 1506-1745 - med særligt fokus på bartskærernes forhold til fuskere og medicinere. Sofie Christine Fribert

I artiklen undersøges ”Det Kjøbenhavnske Bartskærerlavs” virkefelt i en pe­ riode, som for lavets vedkommende blev præget af store omvæltninger. Det undersøges, hvordan lavet påvirkedes af andre faggruppers indtrængen i deres metier. I første omgang af de såkaldte fuskere, dvs. uberettigede udøvere af sam­ me fag, men senere også afmedicinere, som i takt med den nye naturvidenskabs store fremskridt udelukkede bartskærerlavet fra kirurgiens verden. Sofie Christine Fribert, f. 1980, BA. i historie og Film- og medievidenskab og stud.mag. ved Saxo-instituttet, afd. f. historie, Københavns Universitet.

Frem til Reformationen i 1536 havde Hel­ ligåndsklostret i København ydet omsorg og pleje til byens mange fattige, men med den katolske kirkes exit kom klosteret under kongelig styre. Det fungerede mere som et plejehjem end et sygehus, idet be­ handlingsmulighederne var ringe, og de højest uddannede, universitetets medi­ cinske professorer, sjældent nedlod sig til den praktiske behandling af patien­ ter. Oftest holdt de sig til diagnosticering, mens patienternes videre skæbne blev lagt i hænderne på andre, f.eks. én af de seks bartskærermestre, der fandtes i Kø­ benhavn på denne tid. Ved siden af deres beskæftigelse med almindeligt barberhåndværk, udøvede bartskærerne også simple former for ki­ rurgi. De skarpe instrumenter, som brug­ tes til barbering, kunne nemlig også bru­ ges til meget andet, f.eks. til åreladning. Åreladning var en populær, men ikke sær­ lig effektiv, behandling, som var meget al­ mindelig.1 Derudover indgik sårheling, forbinding og kopsætning, samt fremstil­

lingen af sårudtrækkende, rensende og blodstillende plastre og salver, som en del af barberhåndværket. Frem til 1700-tallet var den primitive form for kirurgi, som bartskærerne udøve­ de, næsten enerådende, men fra da af be­ gyndte de universitetsuddannede medici­ nere at trænge ind på deres område. Den almindelige lavsstruktur beskyttede dog bartskærerne fra at blive fuldstændigt udkonkurrerede, men hvor længe kunne det vare ved?2 Lavsvæsenet Et lav er en sammenslutning af håndvær­ kere, der varetager medlemmernes fagli­ ge, økonomiske og sociale interesser. Kø­ benhavn havde mange lav, mens kun de store fag kunne mønstre faglærte nok til også at danne lav i provinsens købstæder.3 Alle lav anførtes af en oldermand, der af og til beklædte embedet til sin død, og et vist antal bisiddere. Tilsammen udgjorde

1 3 0