HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_2004 h5

R o lf D ahl

regnemåde førte til, at han i 1812 måtte nøjes med at opføre en kombineret stald og lagerbygning ud mod Købmagergade. Selv om han nød anerkendelse i bager­ kredse som en duelig håndværker - fra 1816 til 1818 var han lavets oldermand - måtte han kæmpe en ulige kamp mod de faldende konjunkturer, der satte ind ef­ ter Napoleonskrigenes afslutning. I 1820 var han så tæt på bankerot, som nogen bagermester kan komme, og med årene måtte svendeholdet indskrænkes til sølle to. Den 13. april 1829 døde han (innere Schwäche), og allerede en måned senere havde enken besluttet sig for at sælge sit barndomshj em.41 Køberen var den forhenværende bræn­ devinsbrænder Jens Nyegaard, hvis nevø Niels Christian Nyegaard bageriet var til­ tænkt.42Den kun 24 år gamle bagersvend fik den 3. juli 1829 kongelig myndigheds­ bevilling, den 14. september modtog han borgerskab og ved årsskiftet overtog han officielt bageriet, der indtil da havde væ­ ret drevet i enkemadam Bentziens navn. Men den urolige unge mand blev ikke længe på Købmagergade, allerede i 1833 henlagde han sine aktiviteter til Nørrebro og senere til Ringsted som toldkontrollør, så tanten, Kirstine Nyegaard, der i mel­ lemtiden var blevet enke, måtte se sig om efter en ny forpagter. Hun valgte den 43 år gamle pomme- raner Johan Friderich Christian Stuth,43 der fire år tidligere havde fået sit me­ sterstykke approberet her i byen og siden havde drevet bageri på Christianshavn. I sine år på Købmagergade beskæftigede han tre-fire svende, men flyttede i 1840 til Adelgade, hvor han døde fem år senere.

slunken efter den store brand i 1795, og der var ikke penge til at yde interessenterne fuld erstatning. For Johan Bentziens ved­ kommende kom regnskabet derfor til at se ud som følger: Assurancesum 10 pct. afslag

12600 Rdlr. 1260 Rdlr. 500 Rdlr. 10840 Rdlr. 1084 Rdlr. 9756 Rdlr.

Rudera Tilbage 10 pct. afslag Erstatning

som skulle udbetales i rater de følgende år.40 Bentzien følte sig dog så økonomisk velfunderet, at han straks påbegyndte genopførelsen af det nedbrændte, og i ja­ nuar 1808 var bagbygningerne under tag. I 1810 var også det nye forhus ud mod Kultorvet klar til ibrugtagelse. Facaden havde kordongesims over første etage og under taget en massiv gesims. I stueeta­ gen var bageriudsalget i tre fag med op­ gang fra køreporten udstyret med en disk med 12 skuffer, en reol, en pyramideovn i marmoreret niche, gipsloft og panelede vægge med malede friser og lister. Bagermester Bentzien og frue fik tre sønner, der alle tog teologisk embedsek­ samen, men det blev ikke på prædike­ stolen, at familien kom til at sætte sig varige spor. Den yngste af sønnerne, Ju­ lius August, gik sine egne veje, og efter en grundig uddannelse både herhjemme og i udlandet tiltrådte han stillingen som gartner for Haveselskabet på Frederiks­ berg. Her udfoldede han en livlig aktivi­ tet, både som praktisk gartner og som forfatter af tidsskrifter og bøger, der fik skelsættende betydning. Bentzien stod bl.a. for udformningen af Landbohøjsko­ lens have, Forstbotanisk Have i Charlot- tenlund og Tivoli. I det nyopførte bageri havde bager­ mester Bentzien kun arbejde til tre-fire svende, og Brandforsikringens finurlige

Kongelig anerkendelse I mellemtiden havde enkemadam Nye­ gaard solgt ejendommen til Niels Christi­

1 2 6