HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_2004 h5

Ulrich Greens physiske Discurser

Den gik ud på at bestemme en metode til at beregne magnetnålens fejlmargin og dens årlige forandring uanset geo­ grafisk placering. Der blev indleveret to anonyme besvarelser, og Kratzenstein vurderede, at den ene af opgaverne måt­ te være indleveret af Green.18 Hans op­ gave blev dog ikke præmieret. Prisen gik i stedet til en af Kratzensteins dygtigste elever, Henrik Hovinghoff, som muligvis af Kratzenstein var blevet opfordret til at indlevere en besvarelse. Det er des­ uden nærliggende at tro, at professoren havde skræddersyet emnet til sin egen elev, men på den anden side kan det jo også skyldes, at Greens besvarelse gan­ ske enkelt ikke var god nok. Ulrich Green blev heller ikke ansat ved Søkadetakademiet i kraft af sine tekni­ ske kvalifikationer. Den 22. oktober 1765 sendte kadetskolens leder Carl de Fon- tenay et brev til kollegiet, hvoraf det frem­ gik, at kadetskolens tidligere engelsklæ­ rer Carl Mannercrantz havde opsagt sin stilling. Som afløser anbefalede Fontenay Ulrich Green. I anbefalingen fremhævede han Greens fortræffelige sproglige kvali­ teter, men nævnte ikke hans fortid som videnskabelig underviser.19 Ulrich Green blev altså ikke ansat på Søkadetakademiet den 31. oktober 1765 for at realisere sine tekniske ambitio­ ner.20Alligevel er det nærliggende at tro, at Green via kontakter inden for Søkade­ takademiet kunne have fået indfriet sine tekniske ambitioner dér. Den tidligere omtalte prisopgave om magnetnålens ud­ sving havde uden tvivl været interessant for Søkadetakademiet. Der er imidlertid ikke nogle efterretninger fra Greens tid her, der kan fortælle os, hvad han fore­ tog sig ved siden af sin stilling som en­ gelsklærer, men han kan meget vel have haft kontakt med tekniske eksperter på stedet. Hans indlevering af prisopgaven om magnetnålens udsving tyder i hvert

fald på en vedvarende interesse for at bruge videnskaben til noget gavnligt og måske en uindfriet ambition om en frem­ tid på Søkadetakademiet som noget andet end engelsklærer. Samtidige reaktioner På Ulrich Greens egen tid var der ikke mange, der levnede hans projekt den sto­ re opmærksomhed. De få der interessere­ de sig for projektet, havde imidlertid kun lovord tilovers for idéen. Redaktøren af ’’Danske Maanedlige Skiald=Tidender”, Niels Prahl, var den første, der kommen­ terede Greens undervisningsprojekt. Det skete i november 1764 i et indlæg i Ski- ald-tienderne, hvor Prahl roste Greens initiativ og udtrykte overbevisning om, at det ville møde sympati hos de fleste. Han var sikker på, at det trods alt var de fær­ reste, der ville beklage en større indsigt hos de ulærde. I sine “Physiske Discurser”havde Green fremhævet England som det første land i Europa, hvor der blev holdt forelæsninger for almindelige mennesker, men herom var Prahl ikke overbevist. Lidt drillende pegede han på Ludvig Holbergs teaturfi- gur Herman von Bremen i ”Den politiske Kandestøber” som en forgænger for Green og lod herved forstå, at Green kunne risi­ kere at lide samme skæbne som Herman von Bremen. Lod også Green sig lokke til et foretagende, han i grunden ikke havde forstand på? Hvordan Greens tilhørere reagerede på de ’’physiske diskurser” ved vi desværre ikke noget om, men i Adresseavissen fra 10. maj. 1765, da forelæsningerne var op­ hørt, kendes en reaktion fra en anonym tilhører, som på forsamlingens vegne op­ fordrede Green til at fortsætte med sit arbejde. Og da Green jo ikke havde fået fornyet bevilling fra kongens kasse, lufte-

1 0 7

Made with