HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_2004 h5

Christian Nicolaisen

Ulrich Greens forslag til, hvorledes man kunne forbedre denne balance ad­ skilte sig mao. ikke fra tidens herskende økonomiske grundopfattelse. Han var hel­ ler ikke alene om, at slå et slag for de nye pædagogiske tanker. De var tværtimod tæt forbundet med tidens øvrige politiske og økonomiske tankegods. Ulrich Greens videre arbejde Da vi som sagt ikke ved meget om, hvad Green konkret gav de københavnske hånd­ værkere af ny viden, kan vi i stedet forsøge at skyde os ind på hans faglige niveau og viden om de nye videnskaber - fysik, kemi og matematik. Desværre er der ikke man­ ge efterretninger om den sag. Selv har han fortalt, at han gjorde brug af den samme matematiske grundbog, som fysikprofesso­ ren Jens Kraft underviste i på Sorø Akade­ mi, men hvor meget af dens indhold, som Green forstod, fortæller han ikke.16 I andre sammenhænge deltog Green også i debatterne om, hvad videnskaber­ ne kunne bidrage med. H. J. Birch har berettet, at Green eksempelvis tilbød at instruere folk på Salpeterværket ved Fre­ deriksborg om en enklere, billigere og mere nyttig måde at fremstille salpeter på. Hans tilbud blev afvist, men det skyl­ des nok, at man på dette tidspunkt havde ansat Johann Gottfrid Erichsen til at in­ struere i fremstillingen af salpeter. Efter Ulrich Green havde afsluttet sin undervisning i de nye videnskabers nytte blev han ansat som engelsklærer på Sø- kadetakademiet. Han opgav dog ikke sine videnskabelige ambitioner af den grund. Da man i 1768 for første gang stillede en prisopgave i Videnskabernes Selskab, meldte Green sig på banen. Prisopgavens emne var foreslået af professor i mate­ matik ved Københavns Universitet C. G. Kratzenstein.17

samt forskellige metaller.11Det var, sag­ de han, mangel på den nødvendige teore­ tiske indsigt, når håndværkerne ikke var i stand til at forbedre deres produkter. En større indsigt i kemi og matematik ville kunne forbedre deres praktiske udførelse og sætte dem i stand til at forfine og ud­ vikle deres håndværksmæssige kunnen. Selv mente Green, at han kunne bidrage til dette projekt ved at formidle sin teore­ tiske viden til håndværkerne, mens han omvendt forventede, at de ville være ham overlegne i det praktiske.12 I 1788 kunne man i månedsskriftet ’’Minerva” læse et såkaldt "Æreminde over Ulrich Green”, skrevet af H. I. Birch, som i begejstrede vendinger ro­ ste Ulrich Greens fremsynede idéer om sammenhængen mellem undervisning i de nye videnskaber og handelsbalancen. Det var nemlig Birchs opfattelse, at lan­ dets svage handel bundede i producen­ ternes uvidenhed. De var simpelthen ikke i stand til at levere produkter, der kunne konkurrere med de større nabo­ landes.13 Derfor ærgrede han sig også over, at man siden Greens tid fuldstændigt havde forsømt oplysning til almuen om viden­ skabernes nytte, og Birch bemærkede, at danske fabrikanter og håndværkere sta­ dig i 1788 manglede de fornødne kund­ skaber i matematik og fysik. Uden større teoretisk og praktisk viden, ville hånd­ værkerne ikke kunne matche den inter­ nationale konkurrence. 14 Såvel Birch som Green var ivrige for­ talere for, at undervisning i de nye viden­ skaber ville kunne skabe en større afsæt­ ning på landets produkter, og med dette synspunkt stod de ikke alene. Tidens største økonomiske doktrin (som dog var på retur) - merkantilismen - havde en stærk handelsbalance øverst på listen over måder, hvorpå man skabte økono­ misk vækst.15

1 0 6