HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_2001 h5

Bent Jørgensen

bærer stadig navnet Ørstedhus. Endelig hav­ de der fra omkring 1852 til 1864 været en Ørstedsgade på det indre Frederiksberg; den omdøbtes 1864 til Danmarksgade, men er nu nedlagt og indgår i Codanhus-arealet. Når Valbys gade opkaldt efter Ørsted får tilføjet lille, må det skyldes ønsket om at respektere de to andre navne, eller i al fald det på Frederiksberg. Navngivningen vidner med andre ord om Valbys orientering i for­ hold til storbynaboen. Mens landsbyen og stationsbyen kommer til at udgøre et hele, hænger Carlsberg og vil­ labyen på bakken kun mere formelt sammen hermed. Vejnavnene i villakvarteret er typi­ ske for den spæde begyndelse på et villaom­ rådes vejnet. Den gård, hvorfra jorden udstykkes, i dette tilfælde Bjerregård, lægger navn til områdets første vej, Bjerregårdsvej, kendt siden 1882. Et andet lokalt stednavn lægger navn til den næste vej, Søndermarks­ vej, kendt siden 1885, og afgreninger bliver blot kaldt Sidevej, henholdsvis Bjerregårds Sidevej og Søndermarksvejs Sidevej. Sidst­ nævnte får dog andet navn fra og med 1898, idet hustruen til ejeren og udstykningsentre­ prenøren, I.C. Ostenfeld, lægger navn til Antoinettevej. På Carlsberg-området stammer navnet Pasteursvej fra begyndelsen af 1880'erne. Et klart udtryk for virksomhedens ønske om at hædre den franske kemiker, hvis forsknings­ resultater bl.a. udnyttedes ved ølbrygning. Navnet Alliancevej i Carlsberg-området sig­ ter til et selvstændigt bryggeri, der fra 1869 lå ved siden af Carlsberg på hjørnet af Ny Carls- bergvej og Pasteursvej. Det var ironisk nok i 1891 blevet fusioneret med De Forenede Bryg­ gerier (Tuborg), men i 1913 solgtes ejendom­ men til Carlsberg. Også Trekronersvej (Tre- kronergade) syd for jernbaneterrænet havde navn efter et nu længst nedlagt bryggeri.

tallet indtil 1894 en Sankt Jørgens Gade, nu passagen mellem Østergade (Strøget) og Sto­ re Kirkestræde, formelt en del af Nikolaj Plads. Frederiksberg havde i 1850'erne haft en Sankt Jørgens Vej, den nuværende Nyvej, og København fik Sankt Jørgen tilbage i 1899 med Sankt Jørgens Allé. Sidstnævnte har umiddelbart navn efter Sankt Jørgens Sø. I Valby skyldes navnevalget nok umiddelbart, at Valbys første asyl i 1874 fik ny bygning på denne vej, eftersom Sankt Jørgen er de fatti­ ges og forsvarsløses beskytter, men det må være udefrakommende inspiration, som omsætter det konkrete asyl til det symbolske helgennavn. Baggrunden for den ældre Sankt Jørgens Gade i det indre København er ukendt. Storbyen har også influeret på den voksen­ de landsbys navnebestand på en anden måde. I al fald siden 1889 hed den nuværen­ de Toftebakkevej Lille Ørsteds Vej. Vejen var adgangsvej til en række arbejderboliger opført her, og selve bebyggelsen hører til i Valbys første ekspansionsfase. En fase som er karakteriseret ved kampen mellem ekso­ tisk landliggeri og behov for arbejderboliger, og en fase som i tilgift delvis forkrøbler, fordi den bebyggelsesudvikling, som jernbanean­ læg sætter i gang de fleste steder, her dæm­ pes ved banens omlægning til Frederiksberg i perioden 1864 til 1911. To andre veje i Københavns-området var ved år 1900 opkaldt efter H.C. Ørsted. Ældst og bedst kendt den nuværende H.C. Ørsteds Vej, hvis navn stammer fra omkring 1852; oprindelig dog kun om stykket mellemAma- lievej og Fuglevangsvej. På Utterslev Mark fandtes også fra 1870'erne en Ørstedsvej. Den blev senere, i 1930, omdøbt til Kork- skærervej. Den nedlagdes officielt i 1946, men et rudiment eksisterer stadig som en kort adgangssmøge, og hjørneejendommen

96