HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_2001 h5

Gadenavne i de nye bydele

gruppen udvides yderligere inden indlem­ melsen i 1901, men den udsættes samtidig for udvanding. Udvidelsen består af navne­ ne Carolinevej, Theklavej og Thoravej, udvandingen består i, at kun det første af dis­ se navne overhovedet kan sættes i forbindel­ se med det danske kongehus. Caroline, der må identificeres med arveprinsesse Caroline (1793-1881), var nært knyttet til Christian IX og derfor velbegrundet i navnegruppen; vej­ navnet kendes siden 1887. Vejene Theklavej og Thoravej omtales i vejviseren fra og med 1888, men navnene Thekla og Thora kan ikke sættes i forbindelse med det danske konge­ hus på noget tidspunkt af historien. Vejen Dortheavej ses på kort fra før indlemmelsen, men selve navnet er jeg ikke stødt på før lige efter. Personnavnet Dorthea kan kun sættes i forbindelse med kongehuset, hvis man går tilbage til 1400- og 1500-tallet. Den faste gruppedannelse omkring disse personnavne må naturnødvendigt være inspireret fra den store nabo, hovedstaden. Her finder man med personnavneforled på Vesterbro Absalonsgade og Valdemarsgade, begge fra 1859 og senere i 1800-tallet udbyg­ get med Svendsgade, Knudsgade (fra 1908 Eskildsgade) og Eriksgade. I 1860'erne udmøntes nye navnegrupper i København ved opkaldelse efter historiske personer, således omkring Niels Juels Gade, Bagge- sensgade og Ryesgade, men vigtigst som inspirationskilde for de kongelige navne på Utterslev Mark er givetvis Dagmarsgade og Gormsgade på det ydre Nørrebro, begge givet i 1860 og omkring 1870 suppleret med Thyrasgade. Som det fremgår af navnet Gormsgade, sigtes der her til kongelige per­ soner fra den allertidligste Danmarkshisto­ rie. Nærmere samtiden og ligeledes på Nørrebro er 1860'ernes Frederik VITs Gade og Prinsesse Charlottes Gade. 97

BRØNSHØJ

På Utterslev Mark var fra sidst i 1860'erne udviklet en egentlig forstadsbebyggelse, der i 1874 var blevet så stor, at den sognemæssigt flyttedes fra Brønshøj til det nyoprettede Sankt Stefans Sogn og således allerede da betrådte det første skridt på indlemmelsens vej. Området fik i 1895 egen kirke, Kaper- naumskirken. Bebyggelsens ældste dele bestod af nogle huse langs udfaldsvejene Fre- derikssundsvej og Frederiksborgvej, men nu blev hele området mellem Lersøen og Frede­ riksborgvej og videre vestpå mod Frederiks- sundsvej bebygget, og inden 1800-tallet rin- dede ud, fulgte området syd for Frederiks- sundsvej. Selv om den første bebyggelse, der endnu i dag delvis lader sig erkende i områ­ det syd for Rentemestervej, nu tager sig tem­ melig planløs ud og heller ikke var anlagt ud fra noget overordnet princip, fik vejene ikke desto mindre navne, som hørte sammen under én enkelt betydningskategori. De var alle opkaldt efter kongeparret og deres børn. Længst mod øst, dvs. nærmest Lygten, lå Christiansvej og Louisevej, opkaldt efter kon­ gen (Christian IX) og dronningen. De udgik fra den lange nord-syd-gående Alexandravej, opkaldt efter kongeparrets ældste datter. De øvrige prinsesser, Dagmar og Thyra, og den ældste prins, Frederik, den senere Frederik VIII, havde også veje, som udgik fra Alexan­ dravej, mens de yngre prinser Georg og Val­ demar måtte nøjes med en lidt fjernere belig­ genhed vest for Frederiksborgvej. Navnegruppen er etableret i al fald ved fol­ ketællingen 1870, hvor man finder navnene Alexandravej, Dagmarsvej, Frederiksvej, Georgsvej, Thyravej og Valdemarsvej. På bykortet i Trap: Danmark 2. udg. 1879 er nav­ negruppen udvidet med Christiansvej og Louisevej efter selve kongeparret. Navne­