HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_2001 h5

FORSTADEN OG DENS FORFATTERE

AfMartin Zerlang

æstetiske. I det følgende vil jeg diskutere, hvordan den æstetiske formulering af de umiddelbart så formløse forstæder indbefat­ ter et både psykologisk og politisk ubehag ved disse. I Labyrinten (1792-93) skrev Jens Baggesen et kapitel om »Staden paa Vers«, hvor han for sin del foretrak byen på prosa, en by der ikke »sætter sig i Lave, rømmer sig og begynder at deklamere«, men tværtimod en by, der ikke lover mere end den kan hol­ de, upretentiøs og »vimmelskaftet« som København. Men som det vil fremgå, synes hverken vers eller almindelig prosarealisme at have passet skildrerne af de første forstæ­ der. De valgte stramme, stiliserede former som eventyret, lignelsen og myten. 1 1757 publicerede S.C. Gedde skriftet Carte hvorledes For-Stæderne uden for Kjøbenhavn bedre kunde bebygges, men egentlig havde Kongens København ingen forstæder. Fæst­ nings- og residensstaden København var omgivet af volde, og voldene satte et skarpt skel mellemby og land. I erindringsbøger fra det 19. århundrede er voldene blevet sam­ menlignet med et moderligt favntag, men op gennem første halvdel af århundredet stram­ medes favntaget til et kvælertag. Byen blev stadig tættere befolket, og bristepunktet nåe­ des med koleraepidemien i 1853. Smittefaren 85 KØBENHAVNS FØRSTE FORSTÆDER

FORORD

Et forord forholder sig til bogen som en for­ stad til byen. Som forstaden fører ind til byen, fører forordet ind til bogen, og som forstaden er en forhindring, man hurtigst muligt suser igennem, er forordet en forhindring, man helst springer over for at nå frem til sagen selv. Nu er dette ikke en bog, men her kom­ mer alligevel et forord, der som et skilt kan pege på baggrund og bestemmelsessted. Jeg er blevet bedt om en artikel om forstæ­ dernes behandling i dansk litteratur med udgangspunkt i den voldsomme udvidelse af København omkring år 1900, og jeg må med det samme forudskikke, at den overor­ dentligt synlige forandring i bybilledet ikke er tilsvarende synlig i litteraturens verden. Man kan tale om københavnerforfattere som Poul Chievitz, Carl Bagger, Carl Bernhard, Robert Watt, Herman Bang, Holger Drach- mann, Henrik Pontoppidan, Peter Nansen, Karl Larsen og flere til, men man finder ikke mange forfattere, der har gjort forsøg på at »bogføre« udvidelsen af det gamle Køben­ havn og indlemmelsen af Sundbyerne, Brønshøj, Valby m.v. i det nye »Stor-Køben- havn.« Imidlertid kan tavshed også være talende, og de forstadsbeskrivelser, som trods alt findes, viser, hvorfor de fleste valg­ te fortielsen. Der kan være flere grunde til fortrængnin­ gen af forstaden: psykologiske, politiske,