HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_2001 h5
Byplaner og kulturelle modeller
17. Stadsarkivet, Stadsingeniørens direktorat, Byplankontoret, BP-sager, sag 977: skrivelse af 4.12.1906 fra forbundet af tyske arkitekter og forenede ingeniører, Verband Deutscher Architekten und Ingenieure Vereine, til Voigt, hvori det anbefales at tage kontakt med bor gmestrene fra Helsingborg, Göteborg, Pfo rzheim, Postdam og Landshut; skrivelse af 5.12.1906 fra Helsingfors' stadsingeniør til Voigt; skrivelse af 28.11.1906 fra Stockholms Stadsbyggnadschef til Voigt. 18. Fællesudvalget henviser i sin beretning til Magistraten, den 10.10.1907, til opgaven, der blev stillet ved Borgerrepræsentationens møde den 30.01.1905: »at prøve tanken om at en del af kommunens udstrakte jorder i de ydre distrikter gradvis indrettes og anvendes til bebyggelse...«, se note 15. 19. Stadsarkivet, Ejendomsdirektoratet, sag E J1150/1925, lægget »anmodninger om pro gram« : Indkomne breve til stadens økonomi kontor angående konkurrence om bebyggel sesplan for de indlemmede distrikter. 20. Le Bâtiment, 17.11.1907: »Un concours pour la construction d'un ensemble d'immeubles dans les quartiers excentriques«; idem, 20.02.1908 :«L'ouverture d'un concours inter national d'architecture à Copenhague qui intéresse les architectes, les ingénieurs et les jardiniers paysagistes«. 21. Stadsarkivet, Ejendomsdirektoratet, sag EJ1150/1925: lægget »anmodninger om pro gram«: Indkomne breve fra franske arkitekter og tidsskrifter. 22. Karl Henrici, Preisgekrönter Konkurrenzen twurf zu der Stadtterweiterung Münchens, München, 1893. C.Werner. Rudolph Eberstad, Bruno Möhring og Richard Petersen, Gross- Berlin, ein Programm für die Planung der neuzeitlichen Grossstadt, Berlin, 1910. 23. Bjerres beskrivelse og Råvads beskrivelse, jf. Tillæg til Københavns Borgerrepræsentions
forhandlinger fra den 1. april 1909 til den 29 marts 1910, s.13-40 og s.75-109. Jf. Egil Fischer, »byplanlægningens love«, i Kjøbenhavn som den er og som den burde være, udg. Forenin gen til Hovedstadens Forskønnelse, Køben havn, 1914, s. 43-77. 24. Tidsskriftet Gartenstadt publiceredes i 1902 i Berlin. Om H. Bernoulli, se Karl og Maya Någelin-Gschwind, Hans Bernoulli, Architekt und Städtebauer. Basel, 1 9 9 3 .1 de forskellige kataloger om Bernoullis værker findes ingen henvisning til hans projekt for København. 25. Stadsarkivet, Ejendomsdirektorat, sag EJ 1150/1925: Brev 15 maj 1909 fra M. Nyrop til kontorchef Koch, Magistratens 2. Afdeling: »Jeg har haft besøg af en af konkurrenterne ved Planer til bebyggelsen. Hr. Fr. Sündbärg, stadsarkitekt i Landskrona. Han har udarbej det Stor-Kjøbenhavn, som jeg troede var af en tysker, i samarbejde med Vallen bygnadsby- råen Stockholm af Stadsingeniør Lilienberg i Göteborg«. Om A. Lilienberg, se I. Hasselg- réen, G. Sidenbladh, »Lilienberg, Albert«, i E. Grill og Lager-Kromnow (red.) Svensk biogra fiskt Lexikon, Stockholm, 1977-79, s. 775-79. 26. P.O. Hallman, »Principerna för anlåggandet eller utvidgandet af en stad eller stadsdel«, Förhandlingarna vid Nordiska Teknikermotet i Stockholm, 15-19 juni 1897, Stockholm,1898, s. 170-174. 27. Se Thomas Hall, »Urban Planning in Sweden«, in T. Hall(ed.) Planning and Urban Growth in the Nordic Countries. Oxford, 1991, s. 184-185 28. Absalon, udgivet af Kommunalforeningen, nr. 142,1. juni 1909, s.140. 29. På den første internationale byplanlægnings kongres afholdt i Strasbourg i 1923 roser land måleren René Danger især kvalitet i planerne udstillet af Danmark »de vieux plans dans la manière du XVIIIème siècle tous très curieux et très attrayants«, jfr. Le Journal des Géomèt- res-Experts, årgang 1923, s.414. En lignende 79
Made with FlippingBook