HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_2001 h5

Hélène Vacher

Byhistoriske Skrifter VIII, 1997, s. 81-116. I 1899 oplyste Adna F.Weber, ansat i New Yorks forvaltning : »In 1880-90, it makes a conside­ rable difference where the suburbs are placed; without them Copenhagen has an annual increase of 2.91 per cent, with them 3.23«. Jf. A.F. Weber, The growth of Cities in the Nine­ teenth Century - A study in Statistics, New York, 1965 (1. Udgivelse i 1899), s.113. 12. »Stor-Kjøbenhavns Omformning«, Politiken, 10-5-1910. 13. Fx. i 1899 udskrives en international konkur­ rence om de københavnske jernbaneforhold. I 1905 udskrives en konkurrence vedrørende Fælledparken, hvor førstepræmien gik til et projekt af ingeniør Svend Koch og afdelings­ ingeniør O.K. Nobel. 1 1911 udskrives en kon­ kurrence om det tidligere banegårdsterræns bebyggelse, hvor førstepræmien gik til et pro­ jekt af arkitekt E. Fischer, O.K. Nobel og afde­ lingsarkitekt H. Rasmussen. 14. Byen København dækker inden for voldene et areal på ca. 300 ha. Den såkaldt gamle bydel udgør ca. 72 ha. Efter indlemmelse af de ydre distrikter udvides Københavns areal fra ca. 2.350 ha til ca. 7.000 ha. Jfr. Stadsingeniørens Direktorat, København fra Bispetid til Borger­ tid, København, 1947. 15. A.J. Råvad, Borgmesterbogen - en bog om dansk byplanlægning, København 1929, s. 196. 16. Stadsarkivet, Ejendomsdirektoratet, sag EJ 1150/1925: Forhandlingsprotokol for fælles­ udvalget angående den fremtidige bebyggel­ se af Københavns kommunes jorder i de ydre distrikter: Indstilling af 10.10.1907 fra fælles­ udvalg til magistraten, der blev underskrevet af: C. Becker, H. Bing, Chr. Christiansen, H. Hage, J. Jensen, A. Lorentzen, J. Marstrand og J. Rump. Udvalget nedsættes i begyndelsen af 1905, og i slutningen af 1907 konstitueres »konkurrence-kommitéen«.

nisme, étude historique, géographique et éco- nomique«, Bulletin de la Société neuchateloise de géographie, 1910, s. 213-31. I denne perio­ de anvendes udtrykket »plan régulateur« med inspiration fra det italienske »pianoregulato- re«. 6 . Jf. Den tekniske Forenings Tidsskrift, 12. årgang, 1888-89, s. 82. Se endvidere diskussio­ nen i Casper Jørgensen, Tim Knudsen og Anders Møller, »Charles Ambt og gadeplan­ lægningen i Vestervold kvarter«, Flistoriske Meddelelser om København, 1989, s. 85-107. 7. Tidsskriftet The Town Planning Review blev stiftet i 1910 og fungerede som organ for Department of Civic Design at the School of Architecture of the University of Liverpool . Se nr. 2, bind IV, juli 1911, s. 99 og nr. 3, bind III, oktober 1912, s. 220. 8 . Der blev afholdt 853 internationale kongresser om forskellige emner i 1885-1899 og 2.271 i 1900-13, cf. Antony Sutcliffe, Towards the Plan­ ned City, Germany, Britain, the United States and France 1780-1914. Oxford, 1981, s. 166. 9. C. Ambts definition af bebyggelsesplaner i 1888 var: »at sikre byen en hensigtsmæssig udvikling, således at de enkelte dele kommer til at danne led i en fælles organisme.« Jf. Den tekniske Forenings Tidsskrift, 12. årgang, 1888-89, s. 82. Ca. 30 år senere henviser Char­ les. J. Schou til byorganismen, som bybygger eller byplanlægger arbejder med, jf. »Den internationale Bybygningsudstilling i Gøte­ borg«, Dansk Byplanlaboratoriums Meddelel­ ser, bind 1, nr. 3,1923, s. 4-7. 10. Jf. Ludwig Hercher, Grossstadterweiterungen, 1904, og Otto Wagner, Die Grossstadt. Eine Studie iiber diese. Wien, 1911. 11. Om Københavns udvikling til »den moderne storstad«, se Ole Hyldtoft, »Von der Festung zur modernen Grossstadt - Kopenhagen 1840- 1914« i T. Riis & J.M. Witt (hrsg.), A tale of two cities, Berlin-Kopenhagen 1650-1930, Odense,

78