HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_2001 h5

Byplaner og kulturelle modeller

Det følgende år fulgte denne europæiske cirkuleren op. Faktisk afholdt Zürich en Städtebau-Ausstellung i februar-marts 1911, som omfattede en del af det materiale, som blev vist i Berlin og Düsseldorf, i særdeles­ hed planer for udvidelser af Stockholm, Göteborg, Helsingsfors, Haag og projekterne for Gross-Berlin.371marts 1911, kunne stads­ arkitekt Wright oplyse magistraten, at alle planer og billeder returneres undtagen dem, som vedrører fornyelsen af den gamle by, og som for tiden vises i Zürich. Ved denne internationale vandreudstil­ lings slutning præsenterede de planer og bil­ leder, der blev sendt fra København, ikke datidens danske syn på den moderne by. At valget faldt på at udstille planer for Fælled­ parken, Bispebjerg kirkegård eller gamle bydeles sanering henviser i det væsentlige til aspekter om hygiejne, fysiske forhold og sociale forhold. Denne retning er identisk med publikationen fra 1907 i Leipzig, Die Assanierung von København, et fælles dansk værk, hvortil især A. Bjerre bidrog med sin artikel »Staderweiterung, Bauordnung und Parkanlagen.«38 Det var ligeledes det samme da byen København, på opfordring af komitéen til forberedelse af Danmarks deltagelse i den internationale hygiejneudstilling i 1911, sva­ rede positivt på invitationen fra Dresden.39 Udstillingen var opbygget i cirka 12 sektio­ ner, og hver enkelt kunne indeholde flere grupper. Det var i gruppen Städtebau, ledet af Stübben, at det københavnske materiale var udstillet. Det omfattede planerne om for­ nyelsen af den gamle bydel, som tidligere havde været udstillet i Berlin. Imidlertid var ingen dansker repræsenteret i denne grup­ pe, som samlede de fremtrædende personer i den internationale bevægelse for byplan­ lægning. Danmarks delegerede deltog først

og fremmest i grupperne om skolehygiejne og hygiejnens historie.40 Disse år viser på én gang de danske fagfolks engagement i at udveksle teknikker for at sty­ re byens udvikling samtidig med, at de viste en vis tilbageholdenhed over for det, der ske­ te i forbindelse med byplanbevægelserne »Städtebau« og »Town Planning«. Distancen kanmåske skyldes omstændighederne under konkurrencen i 1909, og særligt de forhold, som lagde en bremse på den dynamik, der skyldtes arbejdet i Københavns kommune med en ny byggelov. Endvidere kan det skyl­ des Danmarks ringere indflydelse i Europa i forhold til Tyskland og England, som havde den fordel frit at kunne vælge mellem de nye teknikker inden for byplanlægning. Olaf Schmidt, repræsentant for Danmark ved den internationale hygiejnekongres i Paris i 1904, giver sandsynligvis udtryk for den holdning, der var mest ubredt blandt hans landsmænd: at de store lande skal gøre erfaringerne, de små lande skal følge efter og bruge resultaterne af det arbejde, som kun kan ske i store miljøer.41 Konkurrencen om København havde i lig­ hed med den i Berlin ikke til formål at pro­ movere den danske hovedstad på den nord­ europæiske scene, selvom det var målet i nogle af projekterne - f.eks. i Råvads projekt, som gjorde stort indtryk i Danmark. Konkur­ rencen gav snarere mulighed for på det tids­ punkt at kombinere de tiltag, som Køben­ havns kommune havde iværksat siden 1890'erne med det bedste inden for bybyg­ ningskunsten. Endvidere satte den de i Dan­ mark daværende kompetencer i perspektiv vedrørende styring af byudvidelserne og de mere overordnede fremstilling af de måder, hvorpå der skete et brud med byen fra det 19. århundrede.

71