HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_2001 h5

Hélène Vacher

tidspunktet for konkurrencen underviste han ved afdelingen »Städtebau« under Joseph Brix og Felix Genzmers ledelse, som begynd­ te i slutningen af 1907 ved Charlottenburg- Berlins tekniske højskole. Ved sin hjemkomst til Schweiz, fortsatte Bernoulli sin undervis­ ning i byplanlægning ved Polyteknikum i Zürich. Efter at have gennemgået uddannel­ se i arkitektur i München, Karlsruhe og Darmstadt åbnede Bernoulli sin første tegne­ stue i 1903 i Berlin og gennemførte mange arkitekt- og byplanlægningsarbejder. 1 1908 deltog han også i en konkurrence om en øst­ lig udvidelse af Mannheim med et haveby­ projekt, hvis overvejelser han udvikler i artiklen »Die neue Stadt«, udgivet 1911 af Gartenstadt, tidsskrift for den tyske forening for havebyer.24 Man kan også bemærke projektet »For byen og borgere« i konkurrencen om Køben­ havn, som er udført af Erik Bülow Hübe og Nils Gellersted (1875-1961). Sidstnævnte var da ingeniør ved det kommunale tekniske byråd i Stockholm, og han havde allerede modtaget en førstepræmie ved den interna­ tionale konkurrence om en bebyggelsesplan for Helsingborg i 1906. I 1909-22 leder han Stockholms stadsplankommission og hans projekt bliver præmieret i 1912 ved konkur­ rencen om Canberra. Fredrik Sundbårg (1860-1913) er forfatter til projektet »Stor- København«, i samarbejde med Albert Lili- enberg, der blev konstitueret stadsingeniør i Göteborg i 190 7.25 Ved Göteborg konkurren­ cen i 1901 opnåede Sundbårg og Per Olaf Hallman (1869-1941) førstepræmie for deres forslag, som i Sverige åbnede for et nyt for­ hold til det pittoreske og uregelmæssige. Hallmann, der sammen med F.W. Berger og A.V. Aakansson indsendte projektet »Riches- se oblige«, havde introduceret Camillo Sit- te's ideer i sin undervisning i stadsbygnings­

kunst i Stockholm. I Nordiska Teknikermotet i Stockholm i 1897 havde Hallmann præsente­ ret skitser til bevaring af dele af gamle kvar­ terer i Stockholm, som stod for ombygning.26 Disse ingeniører eller arkitekter udgjorde kernen i planlægningen, da Sverige fik en ny lovgivning om byplanlægning i 1907, og deres arbejder fik afgørende indflydelse på landets bymæssige udvikling.27Disse eksem­ pler på byplanlæggere illustrerer, at konkur­ rencen om København også har været et bin­ deled i den faglige udvikling på europæisk plan. Efter dommerkomitéens afstemning, offent­ liggjort den 4. maj, blev de 19 projekter, som i alt udgjorde 261 planer og tegninger med tilhørende beskrivelser, først hængt op i fest­ salen på rådhuset, derefter offentligt udstil­ let den 7. maj i rådhushallen (Dommerkomi­ teens medlemmer, se bilag 2). »Som rimeligt er, har denne udstilling vakt ganske usæd­ vanlig interesse i arkitekt- og ingeniørkred­ se. I hvilken grad det samme kan siges for det store publikums vedkommende, er mindre klart«, kommenterede tidsskriftet Absalon.28 Mens arkitekternes og ingeniørernes pres­ se gjorde rede for de vindende projekter, gav de danske aviser kun i ringe grad plads til artikler om konkurrencen og udstillingen. Effekten i udlandet blev ligeledes meget rin­ ge, samtidig med at kommunen så ud til at tøve med at promovere sit initiativ, som den uden tvivl anså for ufuldendt, fordi forslaget til Københavns byggelov, som blev vedtaget af Københavns bystyre i 1908, endnu ikke var anerkendt af rigsdagen. Efter udstillingen på Københavns Rådhus DEN DANSKE KONKURRENCE OG DET INTERNA­ TIONALE NETVÆRK FOR BYPLANLÆGNING

6 8