HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_2001 h5

Byplaner og kulturelle modeller

nerne, som nærmere er en udførelsesplan, bekræfter, at hovedvægten er lagt på udvik­ lingen af de områder, som tilhører kommu­ nen, hvilket er konkurrencens udgangs­ punkt.18 De mere end halvtreds anmodninger om konkurrencematerialet ved Københavns kommune viser, at der er interesse for kon­ kurrencen i udlandet. Over halvdelen af ansøgerne er arkitekter eller ingeniører, ofte i samarbejde, fra Sverige, Norge, Tyskland, Belgien, men også fra Wien, Genève og New York. Programmet bliver også udgivet på fransk, og kommunen modtager 13 anmodninger fra franske arkitekter.19Ud fra det, der bliver skrevet i den franske fagpresse samt i den korrespondance, der kommer fra de franske arkitekter, fremgår der nogle tvetydigheder, som skyldes den noget uklare terminologi, der hersker inden for området, som Abercrombie nævner. Tidsskriftet Le Bâtiment skriver således i november 1907 om en konkurrence ved­ rørende opførelsen af bygningskomplekser i de ydre distrikter og i februar 1908 om en udskrivning af en international konkurrence inden for arkitektur i København.20Formule­ ringen i programmets officielle version på fransk er således svær at tolke for de franske fagmænd, især på grund af termen »bebyg­ gelse«. Derfor bliver der konstant sendt fore- spørgelser til Københavns kommune om programmet vedrørende opførelsen af et bygningskompleks. Den franske havearki­ tekt, E. Redont, en fremtrædende byplan­ lægger i mellemkrigsårene, adskiller sig dog fra de andre ansøgere ved at have forstået formuleringen i programmet og anmoder om en systematiserings-, udvidelses- og for­ skønnelsesplan. Resultatet bliver, at de noget

vildledte franskmænd slutteligt ikke sender projekter til konkurrencen.21 Skønt konkurrenceforslagene om bybebyg­ gelse, præmieret eller ej, ofte forblev projek­ ter på papir, udgjorde de et vigtigt reference­ grundlag for de kommunale tekniske afde­ linger og for det øvrige faglige miljø. Nogle gange giver de anledning til beskrivelser med teoretisk indhold, som det var tilfældet med Karl Henricis projekt i forbindelse med Miinchenkonkurrencen i 1893 eller med Rudolph Eberstads, Bruno Mohrings og Richard Petersens program for Berlin i 1910.22 Råvads bidrag til konkurrencen, som er inspireret af den amerikanske »City Beauti- ful« tænkning, samt Bjerres beskrivelse og Fischers tekst, »Byplanlægningens love«, som reflekterer over konkurrencens overve­ jelser, fremsætter et omfattende sæt af ideer.23 Med disse konkurrencer udveksles og for­ midles tekniske, juridiske, arkitektoniske og sociale nye orienteringer samt modeller for en opbygning af byerne, der påvirkede byplanlægningspolitikken. De fik også afgørende betydning for delta­ gernes faglige karriere i en periode, hvor byplanlægning som sådan ikke var udskilt endnu. Det arbejde, som skal sættes i gang for at præsentere et projekt, kræver en »ajourføring« af igangværende opgaver, samt af spørgsmål og holdninger angående planlægningsprogrammers forskellige as­ pekter. Der er et aspekt af forskning i dette for de professionelle, men dog autodidakte indenfor byplanlægning, uanset om de er begyndere eller allerede anerkendte i deres virke. Blandt forfatterne til de 19 bidrag, som repræsenterer flere nationaliteter (se Bilag 1 om forfatterne og deres projekter), træder arkitekten Hans Bernoulli (1876-1959) fra Basel frem med projektet »Gronne Baand«. På

67