HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_2001 h5

Bo Larsson

Riga51 var der fra gammel tid en zone på totalt 750 km2, hvor byens borgere kunne dri­ ve landbrug. Dele af zonen blev udbygget med forstæder. Riga kommune omfatter i dag ca 307 km2. I Wien begyndte en aktiv kommunal jordpolitik i 1912 og i 1926 ejede kommunen næsten 67 km2areal.521 Amster­ dam begyndte den aktive kommunale jord­ politik i 1896. Kommunen ejede i 1900 75 % afjorden i kommunen, som da omfattede 150 km2, og 65 km2 i nabokommunerne.53 Det almennyttige og kommunale boligbyggeri blev i Wien, Amsterdam og Hamborg brugt som et aktivt middel at planlægge byen på en god måde. Omkring Stockholm voksede fra 1870erne nye forstæder planløst op udenfor by ­ grænsen. Her var der var frit spil for speku­ lanter til at udstykke byggegrunde, bl. a. nær lokaltogstationerne. På den ene side bygge­ des højstatus villaområder af private selska­ ber, som også investerede i forstadsbaner (Djursholm, Saltsjobaden, Lidingo m. v.). På den anden side byggedes træhuse af lav standard uden vand og afløb for lavind­ komstgrupper. I 1900 var der ca. 50 større eller mindre forstadsbebyggelser udenfor bygrænsen.54Stockholms »røde borgmester«, social-demokraten Carl Lindhagen (søn til Albert Lindhagen) begyndte i 1904 en aktiv kommunal jordpolitik med opkøb af store arealer. Inden få år ejede kommunen næsten hele Bromma sogn i vest og Brånnkyrka sogn i syd. Disse sogne blev indlemmet i 1906 hhv. 1913. En ny byplanlov i 1907 bidrog også til forbedrede styringsmidler. Kommunen udlejede grundene med »tomtrått« og støtte­ de »egnahemsrorelsen«. Nye havebyer blev bygget med bl a Stockholms kommune, AB Hem på Landet og AB Stockholms Tråd- gårdsståder som bygherrrer. Stockholms indlemmelser er parallelle til Københavns,

da de ikke omfattede højstatusområderne mod nord og øst. Her blev kommuneg­ rænsen fastholdt ved de gamle bytolde. For­ stadsområderne dækker stadig ca 15 kom­ muner udenfor Stockholms kommune. Helsingfors og Oslo gennemførte ikke større indlemmelser før i 1946 henholdsvis 1948. Begge byer undlod at indlemme velha­ verkommunerne mod vest, nemlig Bærum og Asker ved Oslo og Esbo/Espoo og Gran- kulla/Kauniainen ved Helsingfors. Byområ­ dene omfatter i dag henholdsvis 18 og 8 kommuner.55Også i Göteborg er de forholds­ vis velhavende forstadskommuner mod syd og øst, holdt udenfor indlemmelserne. I Hel- singforsområdet var store dele af jorden siden lang tid ejet af kommunen, såkaldt donationsjord, overdraget fra staten i det 17. århundrede.56Dele afjordene blev efterhånd­ en solgt fra. Andre dele blev udlejet. Fra slut­ ningen af det 19. århundrede begyndte kom­ munen systematisk at opkøbe jord, også i nabokommunerne. 11940erne ejede kommu­ nen ca. 40 km2jord, fortrinsvis i områder, der blev indlemmet i 1946. Udbygningen af de indlemmede distrikter i København skete i etaper, uden at byplan­ konkurrencen blev fulgt op af en samlet plan. I 1954 kom endelig en generalplanskitse, men da var størstedelen af arealet allerede udbygget. 11920erne blev der gjort opmærk­ som på behovet også for en regional plan­ lægning i en byregion, der omfattede mange kommuner. På Dansk Ingeniørforenings ini­ tiativ kom et udvalg i 1926 med en Trafiklinie- betænkning for centralkommunerne og Københavns amt. Planforslagets ring- og radialveje fik stor betydning for den konkre­ DEN OVERORDNEDE STORBYPANLÆGNING

54