HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_2001 h5

Bo Larsson

blev der bygget havebyer som Lockerwiese, Freihof, Hermeswiese, Rosenhügel og Werk- bundsiedlung43 I Hamborg44var der en kort glansperiode fra den økonomiske krise i 1923 til nazister­ nes magtovertagelse i 1933. Under ledelse af Fritz Schumacher45 byggedes etagehuskar­ réer og haveboliger i Sittes, Unwins og Otto Wagners ånd. Schumacher ville fremhæve byplanlægningens formmæssige og arkitek­ toniske side, og arbejde med tredimensiona­ le modeller. Boligbyggeriet skulle ikke kun afhjælpe bolignøden, men være et bevidst middel til at forme byen på en smuk måde. Især blev der lagt vægt ved smukke helhe­ der. Schumacher arbejdede bevidst og sceno­ grafisk med karréformer, karréstørrelser, for­ skellige gadetyper og samspillet mellem bebyggelse og grønne arealer eller åbne pladser. Gaderne og pladserne skulle være midler for oplevelsen af byen og dens for­ skellige stemninger. Hans mest kendte eksempel er Barmbek Nord fra 1929, hvor de røde murstensbygninger har arkitektonisk slægtskab med Amsterdamskolen. I Berlin blev den overordnede planlægning mangel­ fuld, men mange af periodens arkitektonisk mest kendte boligbebyggelser blev opført i perioden 1925 - 32 i Berlin, f. eks. Bruno Tauts Hufeisensiedlung, Onkel-Tom-Sied- ling og Friedrich-Ebert-Siedling, Siemens- stadt af Walter Gropius m. fl. og Weisse Stadt af O.W. Salvisberg m. fl.46

Fig. 24. Wien. Freifhof 1923. Posch 1981.

FORSTADSUDVIKLINGEN, KOMMUNEGRÆNSER OG KOMMUNAL JORDPOLITIK

Da Københavns kommune i slutningen af det 19. århundrede på ny kom i arealnød, opkøbte finansborgmester Borup store land­ brugsområder udenfor bygrænserne.47 Da

Fig. 25. Hamborg. Barmbek 1929. Hipp 1992. 52