HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_2001 h5

Byplanhistorisk perspektiv på Københavns udvidelse i 1901/1902

sterer, med små købstadslignende centre (Ålsten, Smedslåtten etc) omkring stoppeste­ derne. I Göteborg repræsenterer Albert Lilien- bergs plan for Kungsladgård fra 191341meget af det bedste indefor periodens byplanlæg­ ning: Lukkede karréer afvekslende villabe­ byggelse og rækkehuse, monumentale akser afvekslende med smalle, varierede og ure­ gelmæssige gader, bevidst indpassede offentlige bygninger og parkanlæg af for­ skellig størrelse. Området blev udbygget op gennem tyverne. Etagehusene er fine eksem­ pler på en karakteristisk byggeskik i Göte­ borg: »Landshøvdingehuse« med stueetage i sten og to ovenetager i træ. Områder som disse er stadig højdepunkter i nordisk byplanlægning.

Amsterdam begyndte H. P. Berlage i 1902 med planen for »Amsterdam Zuid«, men ikke før 1917 blev den endelige plan vedta­ get. Planen er opbygget med et varieret system af gader og pladser, korte sigtelinier og tydlig afsluttede gadeperspektiver. Områ­ det blev udbygget i 1920erne og 1930erne med røde murstenskarréer i 3-5 etager i "Amsterdamskolens« stil. Planen blev dog kritiseret for ikke tilstrækkelig at beskæftige sig med de overordnede trafikale og bebyg­ gelsesmæssige sammenhænge i byen.421 1929 kom en mere rudenetspræget generalplan for byens fortsatte vækst. I Wien blev de nye byplantanker fokuseret på enkelte bebyggelser, ikke på hele bydele. De store kommunale etagehuskomplekser, Wohnhofe, f. eks. Karl-Marx-Hof, Karl Seitz- Hof og Reumannshof, er varieret opbygget omkring gårde eller gader, og tilfører som regel bybilledet vigtige kvaliteter. Samtidig

Amsterdam, Wien og Hamborg lå langt fremme i bybygningshenseende i 1920erne. I

UITBRLIDIMGSPl AN ZUID. Dt.R i.GLME ru T t AM S ! f.RDAM

Pig. 22. Amsterdam Znid-planen 1917 afH.P. Berlage. Amsterdam Planning Department 1983.

51