HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_2001 h5

Bo Larsson

Fig. 20. Helsingfors, Kottby. Helsingfors planerar, 1980.

landsgadekvarteret, ved Sønder Boulevard og i Alholmkvarteret. Mere regelmæssige, men byarkitektonisk bevidst planlagte kar­ réer finder man f. eks. i Classens have, Horn- bækhus, i Enghave og ved Toftegårds plads. Bispebjerg illustrerer udviklingen fra det Unwin- og Sitteinspirerede miljø omkring Grundtvigskirken, til den gradvise åbning af karréerne langs Skoleholdervej og den gen­ nemførte parkbebyggelse omkring den grøn­ ne sigtlinje fra syd imod kirken. Howards og Unwins havebyideal kan tydligt aflæses i Vigerslev haveforstad, Grøndalsvænge, Val­ by Vænge og "Den engelske haveby« (Tjør­ nevang) på Brønshøj. Bakkehusene og Emdrupvænge illustrerer overgangen til de mer regelmæssige klassicistiske og funktio­ nalistiske byplanmønstre.39 Sitte-inspirede karréer findes i Stockholm, udover Rodabergsområdet og Lårkstaden, ved Karlaplan, ved Norrtull og i dele af Södermalm. I Helsingfors er Tölö/Töölö40 det mest kendte eksempel og i Oslo findes

udover Torshov bl. a. Sagene med de berøm­ te, monumentale Sageneterrasserne. Med hensyn til have- og villabyer fra 1910erne og 1920erne, må, udover de ovenfor nævnte, også fremhæves Alvik - Nockebyområdet i Stockholm og Vallgård/Vallila og Kottby/ Kåpylå, i Helsingfors. Mellem Alvik og Nockeby er en række små havebyer anlagt omkring en forstadssporvej, som stadig eksi-

Fig. 21. Göteborg, Kungsladugårdplanen 1913. Bjur 1984.

50