HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_2001 h5

Bo Larsson

Fig. 6. Stockholm. Nordlige del af Lindhagens plan 1866. Hall 1986.

Der er i denne periode mange eksempler på omdannelser af nedlagt fæstningsterræn. I Riga blev voldene sløjfet i begyndelsen af 1850erne og i 1856-63 blev den nye »boule­ vard-ring« planlagt. Middelalderbyen blev, på samme måde som i Meldahls plan fra 1866 for København, omgivet af et sammen­ hængende parkbælte, hvor voldgraven blev omdannet til en kanal. Udenfor grønbæltet blev der bygget karréer og monumentalbyg­ ninger og anlagt yderligere boulevarder.9 Hamborgs volde blev sløjfet i 1860 og erstat­ tet af boulevarder, parker og baneterræn.10 Også i Krakow blev voldene erstattet af en boulevard- og parkring anlagt i 1866.1 Selv i den lille by Kristianstad, var det netop i åre­ ne omkring 1850 at den gamle befæstning blev erstattet af et boulevardanlæg med par­

ker, monumentalbygninger og kanaler. I Amsterdam fremlagde J. G. van Nifrik i 1866 en udbygningsplan med en ring af karréer, parker og en hovedbanegård, og hvor de nedlagte befæstninger var erstattet med en kanal.12 1860ernes byplanlægning præges af store linier, monumentalitet og boulevarder. Hauss- manns boulevardprojekter i Paris blev gen­ nemført i fra 1850erne til 1870erne.131 1859 kom Ildefonso Cerdás berømte udbygnings­ plan for Barcelona. Hele byen skulle bygges op efter en rationel kvadratnetsplan, som løbende kunne udvides.14 Planen har også diagonalboulevarder.15 I Stockholm kom Albert Lindhagen i 1866 med sin store plan for byens vækst. Det 17. århundredes rude­ netsplaner blev udvidet til at omfatte hele

40