HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_2001 h5

Ulla Tofte

lokale centrer lykkedes kun i begrænset omfang. Selvom der kan spores elementer fra førstepræmieprojektet i kommunens park­ bælter og enkelte villakvarterer, kom ideerne fra andenpræmieprojektet i højere grad til at danne grundlag for planlægningen i de føl­ gende årtier. Det skete nok især fordi, at Aage Bjerre var afdelingsingeniør hos Stadsingen­ iøren fra 1907-1927 og fra 1927-1936 Stadsin­ geniør. Herved blev kontinuiteten i planlæg­ ningen sikret i en næsten 30 år lang periode, trods manglende vedtagelse af en egentlig helhedsplan og strammere byggelovgivning. Planlægningen af vejnet i årene efter kon­ kurrencen blev præget af den nøgterne ratio­ nelle opfattelse, som Aage Bjerre havde gjort sig til talsmand for i sit konkurrenceprojekt og i senere artikler, hvor han gik ind for det rektangulære vejnet som det mest hensigts­ mæssige. Dermed blev førstepræmieforsla­ get med de romantisk slyngede veje sat noget i baggrunden, men meget tyder dog på, at Strinz' forslag har påvirket vejlinierne i villakvarterer i Brønshøj, Utterslev og på Amager. Et af de specifikke krav til konkur- recedeltagerne var en plan til udnyttelse af de kommunaltejede arealer i Utterslev, og netop det kommunale ejerskab betød, at både veje og boligbyggeri i dette område blev kraftigt inspireret af konkurrenceforsla­ gene - særligt 1., 2. og 3. præmien. Også byggeforeningsenklaverne Grøn­ dalsvænge og Bakkehusene er stort set anlagt, som henholdsvis Aage Bjerre og Nobel/Rasmussen havde planlagt dem i deres konkurrenceforslag. Mange af de foreslåede vejnet fra konkurrencen lod sig senere relativt nemt gennemføre, ikke mindst fordi nogle af konkurrencedeltager­ ne gennem deres arbejde i stadsingeniørens afdeling havde indsigt i de veje, man plan­

KONKURRENCENS BETYDNING

Det er vanskeligt præcis at afgøre den reelle betydning af konkurrencen. Den førte ikke til vedtagelse af nogen helhedsplan for yderdi­ strikterne, som nogle måske havde håbet på. Politiken mente sågar at der blot var tale arkitektfantasier, som aldrig ville blive til vir­ kelighed. Det var og er stadig almindelig praksis ved byplankonkurrencer, at kun de dele af planen, der umiddelbart kan gen­ nemføres, bliver det. Grundejerinteresser, eksisterende bebyggelse og nabokommu­ nernes ofte modstridende interesser, har altid vanskeliggjort helhedsplanlægning i den størrelsesorden og detaljeringsgrad, der kom til udtryk i byplankonkurrencen. Ved planlægningen de følgende år, fast­ holdt man imidlertid de hovedprincipper for bebyggelsen, der havde vundet almindelig anerkendelse ved konkurrencen: Aben lav bebyggelse i yderdistrikterne, med sluttet 3- 4 etagers bebyggelse langs hovedgaderne og enkelte lokale centrer med 4-5 etages ejen­ domme. De frie arealer blev dog i højere grad brugt til parcelhuse end konkurrenceforsla­ gene havde forudset, og gennemførelsen af

Fig. 4. Flereforslag var inspireret af tanken om havebyer med buede veje efter engelskforbillede som her i byggefor­ eningen "Grøndalsvænge"fra 1914. Foto ca. 1950 Brøns­ høj Museum.

32