HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_2001 h5

Bypkonkurrencen i København 1908-09

dere bedt om at tage hensyn til eksisterende bebyggelse samt til de veje, der enten allere­ de var udlagt, eller som kommunen havde planer om at udlægge. Det blev også påpe­ get, at man fra kommunens side ønskede at forbinde eksisterende og kommende parkan­ læg med brede, beplantede veje. Programmet er et godt udtryk for kommu­ nens planlægningsambitioner omkring århundredskiftet. Den funktionsbestemte og »tekniske« byplanlægning afspejles tydeligt i kravene om et samlet vejnet, zonering af bebyggelsen og gode trafikale forbindelser. Erkendelsen af, at sporveje var blevet en væsentlig trafikal faktor kan også aflæses i konkurrenceprogrammet, hvor der til gen­ gæld ikke blev taget særligt hensyn til cykli­ sterne, til trods for at de allerede på dette tidspunkt udgjorde en væsentlig del af byens trafikanter. Konkurrenceprogrammet afspejler også den indflydelse, Stadsingeniørens afdeling hav­ de fået på byudviklingen op gennem 1890'erne. Programmet er et udtryk for Stadsingeniørens visioner, og da han var stærkt påvirket af de teknisk orienterede strømninger i europæisk byplanlægning, blev disse aspekter betydeligt mere fremtræ­ dende end de æstetiske. Bedømmelseskomiteen bestod af 9 perso­ ner, hvoraf to var valgt af Borgerrepræsenta­ tionen (murermester P. Gram og ingeniør J. Rump) to var valgt af Magistraten (borg­ mester Jens Jensen og borgmester Jacob Mar- strand) to var valgt af Akademisk Architekt- forening (kgl. bygningsinspektør Hack Kampmann og professor Martin Nyrop), to var valgt af Dansk Ingeniørforening (gene­ raldirektør, tidl. stadsingeniør Charles Ambt og telefondirektør Frederik Johannsen) og endelig havde Foreningen til hovedstadens

forskønnelse valgt et medlem (landskabs­ gartner Edvard Glæsel).

D E P R Æ M IE R E D E P R O JE K T E R

Den 27. maj 1909 kunne bedømmelseskomi­ teen fremlægge resultatet af konkurrencen på et møde i borgerrepræsentationen. I alt 19 projekter var indkommet til konkurrencen. Vinderen blev stadsgeometer Carl Strinz fra Bonn med projektet »Urania«. Anden­ præmien blev tildelt afdelingsingeniør i Stadsingeniørens afdeling Aage Bjerre for projektet »Tre Træer«. Tredjepladsen gik til arkitekterne Ulrik Piesner og Aage Mathie­ sen sammen med ingeniør M. Frandsen og landsskabsgartner Aage Hansen for deres projekt mærket »Københavns våben 1296«. På fjerdepladsen blev afdelingsingeniør O.K. Nobel fra stadsingeniørens afdeling og arki­ tekt Holger Rasmussen præmieret for pro­ jektet »Anno 1977«. Endelig havde bedøm­ melseskomiteen valgt at indkøbe projektet »Wayland Smed« indsendt af arkitekten og ingeniøren Alfred Råvad, der var bosidden­ de i Chicago. Det fremgik ikke særligt tydeligt af de præmierede projekter, at konkurrencen var international. Godt nok gik førstepræmien til en tysk byplanlægger, men de øvrige præ­ mierede projekter var danske, og flere af dem udarbejdet af folk, med et særdeles godt lokalkendskab. Samme tendens ses i mange af de andre europæiske byplankon­ kurrencer, der blev afholdt i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet. Præmierne gik oftest til folk, der i kraft af deres embede havde et særligt indgående kendskab til byen.5 Carl Strintz' vinderprojekt »Urania« an­ viste en klar zonering af byen, der blev

25