HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_2001 h5

Torben Ejlersen

Brønshøj, til også at se på en overtagelse af dele af Hvidovre kommune, nemlig Valby, Vigerslev og Kongens Enghave. Den mulige indslusning af disse tre dele af Hvidovre var afgjort domineret af byplan­ mæssige overvejelser. Københavns kommu­ ne lå ikke inde med konkrete byggeprojekter for området. Men Valby grænsede umiddel­ bart op til det ydre Vesterbro, som var ved at være helt udbygget. I Valby, Vigerslev og Kon­ gens Enghave lå en betydelig arealreserve til senere bebyggelse og anlæg af gader. Det var også attraktivt, at det ikke ville være nogen større finansiel belastning at indlemme Valby sogn, fordi skatteevnen i Valby var stor. Der var ikke presserende opgaver med udbyg­ ning af skoler, veje eller kloakering. Et nyt vandværk var allerede taget i drift. Det vok­ sende antal fabrikker og boligbyggeri i Valby, som havde givet et vist bymæssigt præg, vil­ le bidrage til at øge indtægtsgrundlaget, når området efter indlemmelse forlod hartkoms- beskatningen til fordel for en grundskat base­ ret på al fast ejendom. Vigerslev og det lavtliggende Kongens Enghave lå derimod nærmest ubeboet hen bortset fra nogle få landbrug og et stort teglvæksområde. Under forhandlingerne med Hvidovre om indlemmelse af Valby, Vigerslev og Kongens Enghave foreslog Hvidovres repræsentant, at man også tog Hvidovre bydistrikt med. Sognerådet havde nemlig med fem stemmer mod to besluttet »indtrængende at anmode Københavns Magistrat om, at Indlemmelsen maatte komme til at omfatte hele Sognet«. Dette synspunkt fik støtte af Hvidovre Bys Grundejerforening, som fandt det uforsvar­ ligt at tvinge selve Hvidovre by ud af den gamle forbindelse med Valby og Vigerslev. Grundejerne hævdede, at Hvidovre bydi­ strikt ikke magtede økonomisk at fortsætte som selvstændig kommune. Distriktet rum­

mede kun 550 beboere, mens den øvrige del af Hvidovre kommune - altså det der skulle afgives til København - Valby, Vigerslev og Kongens Enghave - havde 5400 beboere. Den mundfuld var dog for stor for Køben­ havns kommune. De københavnske politike­ re skønnede, at »sidstnævnte Landsby og omliggende Distrikt - altså Hvidovre bydi­ strikt - endnu i en overskuelig Fremtid synes at ligge saa langt udenfor en købstadslignen­ de Bebyggelse, at der ikke er Fællesinteres­ ser for denne By og København. Det er sam­ me Synspunkt, som har bevirket, at man ikke har kunnet indlade sig paa Forhandling om Indlemmelse af Brønshøjs Annekssogn Rødovre. Hertil kommer, at Harrestrup Aa, som skiller Hvidovre fra Valby, vil danne en naturlig og praktisk Grænse for København mod Vest«. Endelig var der problembarnet - Sundbyer­ ne. Det havde været på tale at overtage dette område i begyndelsen af 1880 Arne. Sundby­ erne var da en del af Tårnby kommune. Mens Tårnby fortsat blev domineret af landbrug og gartneri, gennemlevede Sundbyerne en hur­ tig urbanisering. Mere eller mindre kaotisk skød metalvarefabrikker og kemisk produk­ tion op i det gamle landsbysamfund sammen med højt boligbyggeri med små lejligheder. Industrialiseringen havde givet Sundbyerne betydelige miljømæssige gener. Der var lidt skraldespand over området, accelereret efter at lovgivning i 1852 havde forbudt sundheds­ skadelige næringsveje i Københavns kom­ mune. Den stigende arbejderbefolkning i Sund­ byerne blev efterhånden en økonomisk belastning for Tårnby kommune på grund af SUNDBYERNE

16