HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_2001 h5

Henning Bro

etableret ved århundredets begyndelse. Her­ til kom så periodens lovgivning, der førte til flere offentlige reguleringer, en udbygning af det sociale sikringssystem og dermed også nye kommunale opgaver. F.eks. bevirkede sociallovgivningen fra 1933, at kommunen oprettede et ganske stort socialkontor, der ud over et sekretariat opdeltes i fire specialafde­ linger til administration af de forskellige ydelser og reguleringsområder.9 Hvad angår Frederiksbergs placering i det kommunale system havde kommunen ved udskillelsen af Københavns Amtsrådskreds formelt set ikke fået købstadsstatus, men reelt var den i næsten enhver praktisk henseende blevet sidestillet med landets øvrige købstæ­ der. Det lå derfor helt i forlængelse af udskil-

lebespisning, skoletandpleje og skole­ lægeordning, ligesom flere private folke- og gymnasieskoler blev kommunaliseret. For at modvirke boligmangel og arbejdsløshed opførte kommunen en række boligkomplek­ ser og gav støtte til almennyttigt og privat byggeri, og via en aktiv byplanlægning sik­ redes en åben og velordnet bebyggelse i de nye vestlige bydele. Desuden anlagdes et stort antal nye veje og et forbrændingsværk, og der gennemførtes udvidelser af nettet for gas, el og vand samt en kommunalisering af gas- og elværkerne. Med det større antal opgaver fortsatte den kommunale administrations vokseværk, og en række nye afdelinger og kontorer blev koblet på det forvaltningssystem, der var

Københavns Kommune før 1901.

Det indlemmede Brønshøj distrikt.

Det indlemmede Valby distrikt.

Det indlemmede Sundbyerne distrikt.

Fig. 6. Frederiksberg og de københavnske indlemmelser i 1901. Grafisk bearbejdet a f Henrik Madelung-Petersen, Frede­ riksberg Kommune. 174