HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_2001 h5
Torben Ejlersen
Fig. 2. Et drømmesyn for en byplanlægger. Jomfruelig københavnsk jord i Brønshøj sogn setfra Bispebjerg Bakke mod Emdrup og Gentofte. Foto 1910. Københavns Bymuseum.
stemet, de truende udgifter og investeringer. Betænkningen fremhævede også de proble mer, som indlemmelsen kunne give Køben havn med hensyn til økonomi og adm ini stration. »Naar Udvalget ikke desto mindre mener at kunne tilraade Borgerrepræsentati onen at slutte sig til Magistratens Forslag, er dette for en stor Deel begrundet i den Betragtning, at man finder en vis Retfærdig hed i, at Kjøbenhavn søger at hjælpe sine Nabodistrikter ud over de Vanskeligheder, som den store By ved sin nære Beliggenhed foraarsager d em ...« hedder det hensynsfuldt imødekommende. Borgmester Borup sluttede debatten med at sige, at det var »saa heldigt, at der i Nabo-
havns kommune ønskede at indlemme dele af en landkommune, dels på grund af area lets omfang, dels det bymæssige skattesy stem samt andre forhold. Det blev i praksis embedsmændene i Københavns Magistrat og ikke kontorerne i indenrigsministeriet, som forberedte ud kastet til loven om indlemmelse af Brønshøj sogn, som straks blev godkendt af sognerå det i Brønshøj-Rødovre. Derefter kunne udvalgets betænkning omdeles i Borgerre præsentationens mødesal den 26. juni 1899. Betænkningen var »paa det rene med, at Brøndshøj Kommune har meget vægtige Grunde til at opgive sin kommunale Selv stændighed«. Der tænktes her på skattesy
14
Made with FlippingBook