HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_2001 h5

Da København gik i dybden, højden -

og bredden

han under grundkøbene ikke havde handlet åbent nok ved at fremlægge planerne i Bor­ gerrepræsentationen. Samtidig kritiserede den socialdemokratiske borgerrepræsentant Frederik Borgbjerg, at Borup ikke var gået stilfærdigt til værks i forberedelsen af opkøbene. Det kunne have bremset speku­ lanterne. Den iltre Borgbjerg glemte totalt, at det var en partifælle, som i håb om egen vinding havde lækket kommunens planer om jord­ køb. Den politiske debat fik yderligere næring af, at kommunevalget i 1898 havde givet socialdemokrater og liberale flertal i Borgerrepræsentationen. Disse to grupper dominerede det nedsatte udvalg til besvær for den konservativt dominerede Magistrat med Borup i spidsen. Sagen var som skabt til partipolitisk profilering. I virkeligheden var der ikke større uenig­ hed i kommunalbestyrelsen om det økono­ misk saglige i grundkøbet i nabokommuner­ ne, både det i 1894 øremærkede opkøb til kir­ kegård og hospital, men også den i 1898 langsigtede jorderhvervelse. Det stod dog klart, at vejene skiltes i opfattelsen af bolig­ byggeri. Socialdemokraterne ville have kom­ munalt iscenesat og finansieret boligbyggeri, mens de konservative ønskede at stimulere det private initiativ. Det gav spændinger i Københavns kommune, at den »lovgivende og finansbevilgende« Borgerrepræsentation fik mere og mere socialdemokratisk kulør, mens den »udøvende« Magistrat stadig var konservativt domineret.

nævnt antydet, at det kunne blive relevant at indlemme de nyerhvervede arealer i Køben­ havns kommune. Tiden var moden til at rej­ se spørgsmålet om sammenlægning, ikke blot med de allerede erhvervede arealer i Brønshøj, men med hele sognet, ja med dele af andre nabokommuner. Hvordan kontakten blev indledt fortoner sig, men der kan næppe være tvivl om, at Københavns kommune spillede ud. I februar 1899 nedsatte Borgerrepræsentationen et udvalg til at mødes med sognerådet fra Rødovre-Brønshøj. Under disse forhandling­ er foreslog repræsentanterne for Rødovre- Brønshøj, at hele Brønshøj sogn skulle afgi­ ves til København, altså distrikterne Brøns­ høj, Husum og Vanløse. Det svarede til halv­ delen af Rødovre-Brønshøj kommune. Dam­ hussøen og Harrestrup å ville i så fald blive Københavns kommunes grænse mod vest. Umiddelbart kan det forekomme overra­ skende, at et enigt sogneråd ville afgive halv­ delen af sit område uden sværdslag. Det var imidlertid en kendsgerning, at Rødovre- Brønshøj kommune på grund af den begyn­ dende urbanisering af Brønshøj, især på Utterslev mark lige udenfor Nørrebro, var løbet ind i svære økonomiske vanskelighe­ der. Indtægterne fra den landkommunale hartkornskat, var utilstrækkelig til at hamle op med en forsvarlig udbygning af skole­ væsen, vejanlæg, forsyning med gas og den nye kraftkilde elektricitet samt kloakering. Administrationen krævede også mere perso­ nale. Optagelse af tyngende lån havde end­ videre gjort rentebyrden stor. En indlemmelse var derfor ønskelig. Den kunne dog ikke ske på samme ukomplicere­ de måde, som når to landkommuner regule­ rede arealforhold indbyrdes. Da var det ikke nødvendigt med særlig lovgivning. Derimod skulle rigsdagen inddrages, hvis Køben­

BRØNSHØJ

Københavns kommune var med opkøbene i 1890'erne blevet den dominerende grundejer i Brønshøj sogn. Borup havde i 1898 som

13