HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_2001 h5

Frederiksberg - Storbykommunen i Hovedstaden

kvarter med etagehuse af samme type som de københavnske. Byudviklingen på Frederiksberg stillede helt nye og anderledes krav til de kommuna­ le myndigheder med hensyn til skoler, fattig­ væsen, vejanlæg, gas- og vandforsyning og andre tekniske anlæg, mens Hvidovre ved­ blev at være et rent landdistrikt. I forhold til denne udvikling var den eksisterende land­ kommunale ordning og fællesskabet mellem Frederiksberg og Hvidovre uhensigtsmæs­ sig, og op igennem 50'erne fremkom der fra flere sider forslag til en ændring af forholde­ ne. Københavns Borgerrepræsentation fandt det mest naturligt at samle det bebyggede område under ét og pegede på en hel eller delvis indlemmelse af Frederiksberg. I Fre- deriksberg-Hvidovre Sogneforstanderskab luftede de frederiksbergske medlemmer en kommunal adskilles af de to sogne som en mulighed, mens medlemmerne fra Hvidov­ re satte sig imod. Annekssognet havde rela­ tivt flere fattige og nød godt af fællesskabet med det mere velhavende Frederiksberg. I efteråret 1857 kom der dog skred i tingene. Regeringen havde stillet forslag om at udvi­ de den københavnske bygningslov til også at omfatte Frederiksberg, og da Københavns politidirektør på samme tidspunk fremlagde udkast til en politimæssig og retlig indlem­ melse af Frederiksberg, var der både i Justits­ ministeriet og Indenrigsministeriet overve­ jelser i gang om at tage skridtet fuldt ud og lade Frederiksberg indgå i Københavns Kommune. På den frederiksbergske side var indlemmelsesplanerne helt uacceptable. Sogneforstanderskabet afviste blankt en sammenlægning af politi- og justitsvæsenet med København og gav efterfølgende sin til­ slutning til et regulativ om en særlig kom­ munal ordning for Frederiksberg.

Regulativet, der sigtede mod en total kom­ munal adskillelse af Frederiksberg og Hvi­ dovre, blev indbragt som lovforslag i Folke­ tinget, og den 13. november afholdtes på Sogneforstanderskabets initiativ et borger­ møde i koncertpavillonen Odéon på Frede­ riksberg Allé. Mødet var velbesøgt og endte med en resolution, der dels afviste en hel eller delvis indlemmelse af Frederiksberg Sogn i Københavns Kommune dels kræve­ de, at de kommunale bånd til Hvidovre blev brudt og at Frederiksberg omdannedes til en selvstændig kommune. Argumentationen var ikke til at tage fejl af. En indlemmelse i Købehavn ville føre til stigende skatter, fal­ dende ejendomsværdier og en overførelse af de uheldige kommunale tilstande fra bro­ kvarterne bl.a. med hensyn til bygningslo­ ven. Som selvstændig kommune med en ændret styreform ville de særlige frederiks­ bergske interesser derimod blive varetaget fuldt ud, ligesom man ville stå bedre rustet til at klare de nye kommunale opgaver på det tekniske område og inden for skole- og fat­ tigvæsenet. Selv om nogle politikere, bl.a. Orla Leh- mann, fortsat talte for en indlemmelse i Købehavn, havde frederiksbergernes udmel­ dinger gjort indtryk på regering og Rigsdag. Grundholdningen herfra var helt entydig. Der måtte allerede nu findes en kommunal ordning for Frederiksberg, der svarede til byens udviklingstrin og somville muliggøre, at Frederiksberg og København i fællesskab kunne løse problemer af gensidig interesse. Tiden var ikke moden til en egentlig indlem­ melse, men at den ville komme, var landspo­ litikerne dog ikke i tvivl om. I denne forbindelse formulerede det ned­ satte folketingsudvalg en række grundsæt­ ninger, der skulle vise sig at få vidtrækkende konsekvenser. Skulle der gennemføres en 163