HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_2001 h5
Carl Trock
13. Hans Nicolaj Hansen (1835-1910), højesterets advokat, borgmester 1873-97, MF 1876-79, kongevalgt ML 1895-1910, Landstingets for mand 1902-07,1899 frikonservativ. 14. Gustav Adolf Schneekloth var født 1853, kan didat 79, uord. medhjælper s. år, kateket og overlærer Fredericia 80, 1886 sp. Tystrup- Bavelse, Forestillinger nr. 105 begrunder den ne udnævnelse: Byens 2 præster skrev, at S. ved siden af lærergerningen havde deltaget som præst med »en Dygtighed og Nid- kjærhed, der har vundet en varm Anerkjen- delse«; provsten kaldte S. »en flink og dygtig ung Mand« som har samlet »en talrig Menig hed om sin Forkyndelse«; med sit dobbelte virke er det naturligt, at han meget ønsker et selvstændigt embede, »hvortil han i enhver Henseende er værdig, og hvortil han paa det bedste anbefales«. Biskoppen mente det sam me under hensyn til »de meget anbefalende Vidnesbyrd«. - Der mangler en opgørelse over ansøgertallet til Sundby, men »Forestillinger« anfører 21/3 90: Embedet kræver en mand med mere end alm indelig dygtighed. Prov sten havde skrevet: S. besidder »udmærket Nidkærhed og Besindighed« og hans tiltalen de prædikener høres altid af »en talrig Kreds«, ligesom han »ved hele sin milde og vindende og smukt præstelige Færd knytter sin Menig hed til sig«. Biskop Fog føjede dertil: En bega vet, ualmindelig dygtig og nidkær præst, der vil egne sig særdeles godt for dette embede, dertil anbefales han »paa det Allerbedste«. 15. Hans Schneekloth (1812-82) var som skolebe styrer for skole-hjem samarbejde og for sko lens frigørelse fra afhængighed af kirken. Han oprettede 1854 en realskole på Frederiksberg- Vesterbro, som 1856 fik egen bygning på Vær nedamsvej og blev til Schneekloths Latin og Realskole, der videreførtes af en anden søn Karl Andreas S. (1849-1912). 16. Thomas Skat Rørdam (1832-1909), videnska
ke salmer, den voksne ungdom havde lært. - 1 kirken skulle den konfirmerede ungdom træ de frem, når der efter prædikenen var sunget et par vers. Så kom overhøringen, hvorefter ungdommen burde blive stående og ikke for styrre »Opbyggelsen efter endt Catéchisation« ved at gå tilbage til stolene. - 1 skolerne ønske de bispen ved ankomsten dertil en skriftlig opgivelse af børnetallet, skolelærerens navn og alder, samt navnene på skolekomm issio nens medlemmer. De og sognerådets formand indbydes til at overvære »Børnenes Prøvelse« som indskrænkedes til øverste klasse. 11. Sognepræster sendte ansøgning om embeder gennem provst og bisp, som ved indsendelse til kultusm inisteriet påførte deres udtalelser om ansøgeren. Sundby var ikke ret eftertrag tet blandt præster, kun 6 havde søgt 1878. Hvor en ansøger fik embede, er hans ansøg ning ikke bevaret. Men i ministeriets »Forestil linger« til kongen (ved udnævnelser og afsked især) begrundes udnævnelser udfra påtegnin ger. Deri er citeret 2/2 1883 provstens ord om Bertelsen: En meget begavet, flittig, samvittig hedsfuld og åndrig og vækkende prædikant. Han har udvist megen omhu og har talt kærli ge forkyndende ord, været en utrættelig og kærlig sjælesørger i den talrige og fattige befolkning, han »forsømmer Ingen og Intet, uagtet hans Kræfter have ondt ved at slaa til« og vinder alle. Han vil gøre god fyldest, hvor han kommer. Biskop Martensen tiltrådte det hæderlige vidnesbyrd, »Ansøgeren trænger i høj Grad til Befordring«. Her var 16 ansøgere. 12. P.D. la Cour (1847-1905) var af provsten kaldt nidkær, duelig og velbegavet, forstår at samle »en stor Tilhørerkreds«. B.J. Fog (Sjællands biskop 1884-95) anbefalede på det bedste, det var en velbegavet, virkelysten og besindig mand, særdeles skikket til det embede, der søges. - Om de kår han fik på Nørrebro, se Kir kehistor. Saml. 1999 194f.
156
Made with FlippingBook