HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_2001 h5

John M. Eriksen

bogbind benyttedes pergamentsberedning. Det er en metode, som ikke er egentlig garv­ ning, hvor oftest kalve- eller fåreskind blev renskrabet, spændt op og tørret for til slut at pudres med kridt og glittes. Ved chromgarvning bliver huderne behand­ let med en opløsning af basiske chromsalte. Garveprocessen er i det store oghele den sam­ me, men brugen af kemiske stoffer er tydeligt ændret. Udblødningen foregik herefter i en valke (roterende tromle) med vand tilsat sva­ ge syrer. Ved afhåringen blev anvendt læsket kalk, der var tilsat natriumsulfid eller arsen- disulfid. Under denne proces dannes svovl­ kalk, der efterfølgende fjernes i en valke med vand tilsat syre (f.eks. saltsyre, myresyre og eddikesyre). Inden huderne skal chromgar- ves valkes de i en saltopløsning bestående af svovlsyre eller saltsyre (Pick-ling). Garvnin­ gen foregår nu i valker i en opløsning af basi­ ske chromsalte. Hermed er huderne forvand­ let til læder.3 Af de mange garverier i Valby vil følgende tre store garverier blive gennemgået. Det drejer sig om Dansk Chromlæderfabrik på Gadekærvej 8-12, hvor der siden 1870'erne har været garveri, Lundsteds Garveri i Sme­ destræde 2 og endelig Bjørløws Chromlæ­ derfabrik på Valby Tingsted 1, der i 1914 flyt­ tede til Trekronergade 126.

at den kemiske garvning med chrom fik større udbredelse, og omkring 1910 gik man over til at bruge syntetiske garvemidler. Med industrialiseringen skete der et dra­ stisk fald i antallet af garverier. De tilbage bli­ vende blev til gengæld store. Således var der i 1907 i hele landet ca. 130 garverier, mens antallet i 1939 var reduceret til kun 24. Det sidste garveri i København var Øresunds Garveri, som lukkede i 1985, mens landets sidste - Fåborg Garveri - lukkede i 1999, og dermed ophørte gaveriproduktionen i Dan­ mark. De tidligste garveprocesser indledtes med udblødning af skindene i kar med vand på gårdspladsen. Herefter blev skindene afhåret i læsket kalk. I den næste fase - pyringen - fjernede man kalkrester og løsnede grund­ hår ved at lægge skindende i en opløsning af fugleeskrementer. Dette er baggrunden for, at et hønsehus gerne var en del af inventaret på gårdspladsen i garverierne. Denne meto­ de var i brug frem til omkring 1910. Herefter begyndte selve garvningen, hvor der skelnedes mellem fire forskellige meto­ der, alt efter hvilke produkter der var tale om. Til fremstilling af sålelæder krævedes kraf­ tigt skind, som man fik ved at lægge huder­ ne i et kar med en opløsning af barkekstrakt (kemiske forbindelser af phenolkarakter og sulfit). Ved fremstilling af lettere skind til finere fodtøj, handsker og pelsværk anvendte man alun- eller hvidgarvning. Ved den proces benyttede man alun sammen med kogesalt, hvedemel og æggeblommer. For at få blødt skind til handsker, vaske­ skind o.lign. anvendte man fedtgarvning (semsgarvning), hvor der blev anvendt mineralske fedtstoffer i form af tran af torsk eller sælolie. For at få tyndt skind til at skrive på samt til

DANSK CHROMLÆDERFABRIK

Fra begyndelsen af 1870'erne har der været garveri på Gadekærvej 8-12. De ældste oplysninger i byggesagen vedrører en tilbyg­ ning til en ældre bygning, som blev udført for garvermester Witter. Under højkonjunk­ turen fra midten af 1870'erne til midten af 1890'erne steg produktionen. Dette ses af de

132