HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_2001 h5

Valbys garverier i miljøhistorisk sammenhæng

nuvæ rende Abel C ath rines Gade og ud i Kalveboderne. Garverierne var i de fleste tilfælde anlagt i forbindelse med slagtegårdene. Mens slagte- gården lå ud til Vesterbrogade, fandtes gar­ veriet b ag erst på grunden ved Rosenåen. Med opførelsen af Den brune Kødby i 1879 blev kvægslagtningen sam let her, og dermed blev slagteprocessen adskilt fra garverierne. Rosenåen havde på dette tid spunk t m istet sin funktion som vandforsyning, idet den op gennem 1800-tallet i stigende grad forvand­ ledes til en åben k loak for bydelens afløb. Åen blev rørlagt i forskellige etaper og fun­ gerer i dag som hovedkloakledning. Fra slu tn ingen af 1800-tallet etableredes der m ange garverier i Valby sam t nogle enkelte på Østerbro og i Nordvestkvarteret. Den store indvandring til København på det­ te tidspunkt betød en stigende efterspørgsel på alle om råder og således også på klæder, fod tøj, tasker m .m . alt samm en produkter, som g a rverierne havde andel i. De mange munde, der skulle mæ ttes, betød mere mad og herib land t kød. H vilket betød stigning i an tallet af slag tekvæ g og sam tid ig en stig ­ ning i mængden af huder til garvning. I Val­ by opstod en tæ t kon cen tration i om rådet nord for jernbanen på ikke m indre end 8 gar­ verier. For at forstå g arveriernes foruren ing af undergrunden er det nødvendigt at kende de forskellige garveprocesser, der har væ ret benyttet gennem tiden.

ke op som selvstændigt håndværk. Indtil da havde håndvæ rket væ ret en del af arbejd s­ området for skomagerne, buntmagerne m.fl. ligesom mange bønder selv garvede. Garve­ rierne var små, og teknologisk ikke udviklet til at klare den stigende efterspø rgsel. Det førte til, at regeringen fra m idten af 1700-tal- let gik ind og støttede oprettelsen af garveri­ er. D ette m ed førte at man fik uden land ske garvere til at slå sig ned og dermed udbrede deres teknologiske viden. Det gav stor frem­ gang og i København var der således i 1811 i alt 34 garvermestre.2 Det største problem var selve produktions­ tiden, der var meget langsommelig. Det tog mellem halvandet og to år at garve de svære huder til skind. Der skete nu ændringer i garvemetoderne, hvis form ål var at forkorte den lange pro ­ duktionstid. I løbet af 1800-tallet industriali­ seredes garverierne, og sam tid ig skete der forbedringer af teknologien. Ved hjælp af for­ skellige garveekstrakter, bl.a. barkgarvning, lykkedes det at bringe garvetiden ned til et par døgn. Med indførslen af chromgarvning fik man garvetiden ned til et døgn, en meto­ de der blev udviklet og paten teret af kem i­ professor Knapp i Tyskland i 1858. Her hjem ­ me blev det dog først fra omkring 1880'erne

GARVERIERNES TEKNOLOGIHISTORIE

Forarbejdningen af huder til skind i form af garvning kendes tilbage fra forhistorisk tid, hvor metoderne allerede var højt udviklede. Fra omkring 1560 begyndte garverne at duk­

Fig. 2. Gården i Bjørløwsførste garveri i Set. Jørgensga- de. Efter tegning afF. Sedivy uden år.

131