HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_2001 h5

John M. Eriksen

tede fra B lågårdsgade til H illerødgade nær Nørrebros Godsbanestation. De fo rskellige v irksomheder, deres p ro ­ duktion og frem stillingsprocesser sam t bru ­ gen af organiske og uorganiske stoffer har i dag efterladt kraftige jordforureninger. I det følgende vil en enkelt branche - garverierne - blive undersøg t næ rm ere med hen syn til deres påvirkning af m iljøet, såvel i sam tiden som for eftertiden i form af jordforurening. Garverierne blev allerede i 1700-tallet karak­ teriseret som forurenende på grund af lug t­ generne, og der kom påbud om, at de skulle ligge udenfor byens volde. Her var garveri­ erne fra begyndelsen af 1800-tallet grupperet i området mellem Vesterbrogade og Gammel Kongevej, omkring den daværende Rosenå, der med udløb i Ladegårdsåen (nu Åboule- varden) løb langs Vordroffsvej og på Vester­ bro videre østover syd for Gammel Kongevej til Stenosgade. H erfra løb den syd over ad GARVERIERNE

hele det store om råde syd for jernbanen . Næ rm est stationen an lagdes store b eb oe l­ sesejendomm e og hele om rådet omkring Gammel Køge Landevej afgrænset af V iger­ slev A llé, Trekronergade, E llebjergvej og Ram singsgade b lev ud lagt til indu strikvar­ ter. 1 1898 anlagde F.L. Sm ith Valby M askin­ fab rik ved Gamm el Køge Landevej og den blev i 1913 udvidet med et støberi. Desuden anlagdes i kvarteret Trekroners Bryggeri, og på det nuvæ rende bu som råde ved Tofte­ gårds P lads Stelling s Lak- og Farvefabrik . Syd for god sbanen ved G åsebæk renden etab leredes i 1904 D ansk Lak fern isfab rik , Kød - og Benm elsfabrikken sam t Vesterbros Sten tagpap fab rik . I 1907 fly ttede Tuxham M ask in fab rik til om råd et med adresse på Trekronergade 122. Foruden disse store virk­ somheder etableredes en lang række mindre indenfor industriområdet. F lere fak to rer sp illede ind i forb indelse med etableringen af virksomhederne i Valby. D er var tale om store og b illige grunde i byen s udkan t, som sam tid ig var dækket af en effek tiv in frastruk tu r i form af jernban e (Valby Station ) og god sbane (V igerslev Godsstation) sam t sporvogne. Især godsba­ nen havde betydn ing , idet der herfra b lev an lag t sidespo r ind på enkelte af de større virksomheder.1 In frastruk tu ren s ind flyd else på indu stri­ ens lokalisering ses også for resten af byen. I Vanløse anlagdes de tidligste virksomheder i om rådet om kring jernban estation en , mens der om kring Nørrebro station etableredes virksomheder i området ved G lentevej samt i N o rdvestkvarteret om kring R en tem ester- vej. Fra den indre del af brokvartererne flyt­ tede en del virksom heder længere ud til de nye indu striom råder, der opstod om kring jernban estation ern e. E t eksem pel herpå er Anker Heegaards Jernstøberi, der i 1898 flyt­

Fig. 1. Gården i Bjørløws Chromlæderfahrik i Set. ]ør­ gensgade. I gården ses de åbne kar, hvor huderne lå i blød. Vedflytning af huderne mellem karreneflød vand og ekstrakter ud på gårdspladsen. Foto u.år.

130