HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_2001 h5

Nogle arbejderboliger i Sundbyerne, Valby og Brønshøj

mennesker også i det 21. århundrede. Men størrelsen på husene og loftshøjderne ænd­ res der ikke på! Direkte med koleraepedimien som anled­ ning iværksatte lægen Emil Hornemann i årene 1853-1856 opførelsen af Lægeforenin­ gens Boliger på Østre Fælled med Thorvald­ sens Museums bygmester M. G. Bindesbøll som arkitekt. Disse boliger, opført til mindre- bemidlede i dengang friske og sunde omgi­ velser, skulle være et væsentligt bidrag til fol­ kesundheden i byen og et eksempel til efter­ følgelse, og Boderne, som man lokalt kaldte Lægeforeningens Boliger, er i dag fredede og istandsatte til fremtidige generationer, men heller ikke disse huse har fået ændret på de ydre mål eller loftshøjderne. Lægeforeningens Boliger er typiske for Bindesbølls enkle håndværksmæssigt beto­ nede arkitektur, som har skabt en stadig levende tradition i dansk bygningskunst. På Christianshavn havde Actieselskabet for Arbeiderboligers Opførelse allerede året før, i 1852, med N. S. Nebelong som arkitekt opført første del af den bebyggelse, Overga­ den oven Vandet 66-74 og 84-88, der i 1981 blev fredet som et godt eksempel på tidligt dansk filantropisk byggeri, anden del af byg­ geriet stod færdigt i 1858, i begyndelsen med dampkøkken, vaskeri, badeanstalt m.m., senere normaliseret til beboelser med en standard som byggeriet fra 1852. Ejeren er stadig det nævnte Actieselskabet for Arbei­ derboligers Opførelse. Springet i gadenum­ rene skyldes, at numrene 76-82 hører til Den Treschowske Stiftelse fra samme periode. Den ligger længere inde på grunden og er også et besøg værd i denne sammenhæng. Også denne bygning er fredet efter Byg­ ningsfredningsloven. Der var rundt om i København og på Fre­ deriksberg enkelte andre eksempler på boli­

ger bygget for de mindrebemidlede klasser, men de var få, og det var først med Arbej­ dernes Byggeforening at der kom gang i opførelsen af gode og sunde boliger til arbej­ derklassen, et arbejde der lagde de første spi­ rer til de senere offentligt støttede almennyt­ tige eller sociale boligbyggerier.

ARBEJDERNES BYGGEFORENING, SUNDBYERNE.

Ved indlemmelsen af Sundbyerne i 1902 var boligsituationen for den ny tids industriar­ bejdere uholdbar. Fra gammel tid var bebyg­ gelserne samlede omkring landsbysamfun­ dene Sundbyøster og Sundbyvester, og til­ flyttende, der søgte arbejde på de nye indu­ strier her på Amagers nordlige del lige uden for Christianshavns volde, hvor magnaten L. P. Holmblad producerede forskellige varer, måtte tage til takke med hvad de nu kunne få af husly. Også herude havde entreprenan­ te investorer påbegyndt opførelsen af etage­ huse som ren spekulation, men arbejderne på Burmeister & Wain's Skibsbyggeri, der endnu lå i Strandgade på den grund hvor nu Unibanks nye hovedsæde Christiansbro er bygget, besluttede sig for selv at gøre noget ved sagen. 1 1865 stiftede de Arbeidernes Byggefore­ ning med det erklærede formål at opføre en række huse med ordentlige boliger til dem selv og deres familier. Lægerne F. F. Ulrik og Emil Hornemann, sidstnævnte var kendt som iværksætteren af Lægeforeningens Boli­ ger og havde iøvrigt skrevet et lille »kamp­ skrift« om arbejderboliger, gik med i Bur­ meister & Wain-arbejderens kamp for gode boliger, og i 1867-1871 opførtes med H. S. Sibbern som arkitekt de første 32 huse i Sver- rigsgade (dengang Nygade), Finlandsgade (dengang Biilowsvej) samt på Brigadevej.

119