HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_2001 h5

Nils Kristian Zeeberg

sin husholdning. Samtidig med at antallet af arbejdere blev større og større, fordi der var en massiv indvandring fra land til by af land­ bobefolkning der ikke kunne få egen jord eller beskæftigelse i landbruget, ændredes familiemønstret hos den nye arbejderklasse. Her var ikke kun tale om ugifte der måtte tåle tilfældige logier, men også ommænd fra land­ et der drog ind til byen for at søge lykken, det ville sige arbejde og en bolig, og så hentede kæresten eller konen og den måske allerede påbegyndte børneflok ind til den store bys formodede lyksagligheder. Læser man nærmere om den tids historie finder man mange eksempler på folk det gik godt for, og for nogle gik det endda særdeles godt, men for de fleste var det ikke ligefrem eventyret de fandt, og en ret stor del udvan­ drede i stedet til fortrinsvis Nordamerika. Enkelte gik helt til bunds i storbyen! Gode og socialt sindede mænd indså at det at skaffe folk tag over hovedet ikke harmo­ nerede så godt med det private initiativ, ihverfald ikke hvis det skulle gøres med fremsyn og en rimelig hensyntagen til de mennesker, hvis lykke man så at sige havde i sin hule hånd. Fra gammel tid havde kon­ gen traditionelt taget sig af bl.a. Holmens Faste Stok, det var de folk der arbejdede med og på Flådens skibe, og tilmed havde man også indrettet boligerne til disses familier. Midt i København har vi stadig det under Christian 4 påbegyndte Nyboder, hvis æld­ ste hus er fra netop Christian 4's tid, mens de fleste i øvrigt er ombygget og forhøjet i 1700-tallet. I vore dage er det stadig om ikke Flådens så i det mindste Forsvarets folk der bebor de gamle gule længer, og netop i disse år plan­ lægges en gennemgribende renovering af Nyboder, så dette charmerende bysamfund teknisk kan være tilfredsstillende boliger for

man fået øjnene op for nødvendigheden af anlæg af en ordentlig vandforsyning og klo­ akering, ligesom forsvarlig bortskaffelse af affald fra både latriner og stalde såvel som alt det øvrige affald, som 130.000 mennesker producerer, blev et emne der optog sindene. Byen fik samtidig i 1858 sit første gasværk, i begyndelsen mest for at anvende gassen til belysningsformål, og vandforsyningen kom i drift i 1859. Kloakeringen blev først til noget hen mod slutningen af århundredet, hvorfor man heller ikke før kunne begynde at ind­ føre f.eks. de ellers kendte vandklosetter. Endvidere havde man set, at de af byens ind­ byggere, der havde økonomisk mulighed for at forlade byen under koleraen og flyttede ud på landet i friske og luftige omgivelser, klarede sig igennem med meget færre syge og døde, og man erkendte at Københavns beklumrede og stinkende luft var en trussel for den enkelte københavners sundhed. Alligevel lod man spekulanter bygge de første af de såkaldte lejekaserner udenfor voldene på Vesterbro, Nørrebro og Østerbro, da demarkationsbestemmelserne blev ophævet. Indholdet af disse var, at alt hvad der byggedes i en given afstand udenfor Københavns befæstning skulle kunne ryd­ des med kort varsel, så en belejringsstyrke ikke her kunne finde ly under en belejring, en situation som København havde været i flere gange i historien, senest under Eng­ landskrigene i starten af 1800-tallet.

HVAD ER EN ARBEJDERBOLIG?

I forbindelse med industrialiseringen opstod det klassiske arbejderbegreb, og de mange arbejdere i fabrikkerne, der skød op efter 1840, kunne ikke skaffes husly ved at arbejds­ giveren mere eller mindre optog sine folk i

1 1 8