HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_2001 h5

Lars Cramer-Petersen

Borgmester Borup, der var en af Køben­ havns repræsentanter i udvalget, blev over­ rasket over dette sognekommunale udspil, som det senere nævnes »var han ved at falde ned af stolen«. Men da de københavnske repræsentanter i foråret 1899 havde været rundt i området og blev mere og mere begejstrede, var de efter en god middag hjemme hos sognerådsformand proprietær Thierry på Emdrup Ladegård enige om, at hele Brønshøj sogn skulle indlemmes. Der var enighed om, at der længst muligt måtte være dyb hemmelighed om sagen, men det sivede alligevel ud. Sognerådsmed­ lemmerne frygtede, at det hele nok gik i styk­ ker, for nu havde man i Valby og Sundby fået nys om sagen, og nu ville de sikkert også ind­ lemmes! Indstillingen af 26. juni 1899 til Borgerre­ præsentationen kommer man dels ind på, hvorvidt Brønshøj sogn kan opretholdes som en selvstændig kommune, der kun i enkelte retninger har fællesskab med København. Det fraråder Magistraten på det bestemteste. Dog er der en vis betænkelighed ved, at sog­ nets landlige karakter kan bevirke, at de gæl­ dende københavnske bestemmelser ikke kan anvendes fuldtud i dette landsogn. Alle de forhold nævnes udførligt i indstillingen og som anbefaler, at »den ærede Borgerrepræ­ sentation« vil slutte sig hertil og derfor bemyndige Magistraten til at gå til Inden­ rigsministeriet med andragende om, at der må blive gjort skridt til at muliggøre indlem­ melsen. Udgangspunktet herfor er et særligt af magistraten udarbejdet lovudkast. Det er bemærkelsesværdigt, at det var København selv, der formulerede lovudka­ stet - ikke som det ville have været i dag Indenrigsministeriet. Magistratens »Udkast til Lov om Brøndshøj Sogns Indlemmelse under Staden Kjøbenhavn« blev med alle

- arealerhvervelser ind under kommunens egen planlægnings- og beslutningskompe­ tence, det gjaldt først og fremmest arealer til en stor kirkegård nordvest for Bispebjerg Bakke »Bispebjerg Kirkegård«, og til et nyt stort hospital nord for Lersøen og op mod Bispebjerg Bakke - det senere af arkitekt MartinNyrop tegnede »Bispebjerg Hospital«. I indstillingen til Københavns Magistrat argumenteres yderligere, at man »finder en vis retfærdighed i, at København søger at hjælpe sine nabodistrikter ud over de van­ skeligheder, som den store by ved sin nære beliggenhed forårsager dem. Hjælpen skulle ydes, selvom naboområderne ville nyde godt af Københavns nærhed«. Af borgmester Bo­ rups forelæggelsestale fremgår, ar hans syns­ punkt var, at indlemmede man ikke nu, ville byen blive klemt inde, og skulle man herefter til at indlemme, ville der være meget vanske­ ligere. »Nu var naboerne ivrige efter at kom­ me ind under København, som rådede over og kunne udbygge alt det, somnaboerne ikke havde midler til selv at bekoste: trafikmidler, skoler, brandvæsen, vandvæsen, kloakering, renovation, elektricitet og gas m.m.«. I juni 1899 var forslaget om indlemmelse af Brønshøj sogn i Københavns kommune til behandling i Københavns Borgerrepræsenta­ tion. Forinden havde der i et særligt udvalg med repræsentanter fra Brønshøj-Rødovre sogneråd og fra Københavns Magistrat været i forhandlinger. Sognerådet fremkom her med forslag, at kommunen skulle indlemme hele Brønshøj sogn (matrikelområderne Husum, Vanløse, Brønshøj, Utterslev og Emdrup), mens Rødovre sogn, selv om man også herude havde sympati for at komme med ind under København, skulle forblive en selvstændig sognekommune.

110