HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_2001 h5
Fig. 2. Brønshøj setfra sydvest kort efter 1900. Udstykningen til villabebyggelsen ved Tølløsevej og Hvalsøvej er i gang. Nogle parceller er solgt og harfået opsat små havehuse. En ny grundejer har købt en udrangeret københavnsk dobbelt dækker sporvogn som sitførste domicil i Brønshøj. Arealet blev de næste ti år bebygget med villaer og mindre etageejen domme. I baggrunden ses Brønshøj kirke. Frederikssundsvej løber mellem de to bygninger til venstre. Brønshøj Museum.
fordi de enkelte familier var giftet ind i hin anden. Kun få andre steder traf man på den tid så mange gamle bygninger, bøndergårde, der, som den dengang endnu bevarede gam le præstegård, stammede fra tiden efter sven skekrigene (1658-1660)«. De fem landsbyer og deres beboere havde i århundreder nydt godt af hovedstadens nærhed. Man tjente godt ved salg af mælk, grøntsager, æg, fjer kræ og slagtegrise og -kvæg på storbyens markedspladser og torve. Men desuagtet ikke et tilstrækkeligt beskatningsgrundlag til at påtage sig de nye opgaver, som hovedsta dens nærhed medførte.
FORHANDLINGERNE
De to parter i det spil om kommende kom munale skel var: Det daværende sogneråd i Brønshøj-Rødovre kommune og Køben havns bystyre (Magistraten og Borgerre præsentation). Begge parter var indstillet på en indlemmelse, men i begyndelsen med for skellig motivering og med forskellige ønsker om omfanget. Forhandlingerne skete dels i fuld offentlighed, dels ved snævre forhand linger under private former. Københavns hovedinteresse gjaldt, som nævnt at få kommunens - borgmester Borups
109
Made with FlippingBook