HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_2000 h5

Friherreinde Sophie Adlersparres sommervisit i København

Et svensk-dansk kulturmøde 1872

A f Tinne Vammen

Indledning Den 30. juni 1872 gik friherreinde Sophie Adlersparre (1823-1895) ombord på et dampskib, der forlod Stockholms skærgård. 1 Efter korte stop i svenske kystbyer lagde fartøjet den 2 . juli til kaj i Københavns havn. I den danske hovedstad var den tredie Nordiske Industri- og Kunstudstilling åbnet den 13. juni under stor festivitas og mediebevågenhed. Sophie Adlersparre hørte til den talrige ska­ re fra udlandet, der var tiltrukket af denne begivenhed som af en magnet og med trang til at tage dens overopbud af genstande i øje­ syn. Om et almindeligt turistbesøg som afslapning fra hverdagsli­ vet hjemme i den svenske hovedstad var der ikke tale. Sophie Adlersparres rejseprogram var pakket. Et andet vigtigt mål med besøget var gensynet med hendes allerførste danske bekendte, Fre­ drik Bajer. Han havde siden 1868 været hendes danske kontakt­ mand i hendes egenskab af redaktør af Tidskrift för Hemmet . 2 Som frøken Leijonhufvud havde den svenske dame været nødsa­ get til at bekæmpe en personlig status som potentiel fattigadel efter sin fars død. Pennen blev hendes redskab for at undgå social der­ oute i en tid, hvor uddannelser og karriereveje for kvinder fra de »højere« sociale lag var få og smalle, og kvindeligt selverhverv let kunne støde an mod gængse kønsnormer, maskuline interesser, for ikke at tale om traditionalisme hos kvinder selv. I 1859 havde hun lanceret Tidsskrift för Hemmet i samarbejde med veninden, profes­ sorfrue Rosalie Olivecrona, og det udviklede sig til et samlings­ mærke for svenske reformvenner. Dette organ var på svensk og anden nordisk grund en banebry­ dende udgivelse, et pionerforetagende i kraft af at være det første kvindesagstidskrift overhovedet. Organiseret kvindesag på fore­ ningsplan lå endnu ikke i luften i Personalunionen Sverige-Norge eller i Danmark i 1859, men kvindesprørgsmålet diskuteredes især 65

Made with