HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_2000 h5

Tinne Vammen

litterært. Begge stater var senere ude end f.eks. Storbritannien og Tyskland i så henseende. Det var endnu via organiseret velgøren­ hed, at netop kvinder fra de »højere« samfundslag kunne og ville markere sig i det offentlige liv for at påvirke opinionsdannelsen. Som skribent og socialt engageret interesserede Sophie Adlersparre sig for filantropien før - og også efter - den organiserede kvindesag dukkede op i Sverige i de tidlige 1870ere. Med sin åndelige mentor, forfatteren Fredrika Bremer, oprettede hun bl.a. en døvstummesko- le, Tysta Skolan, i Stockholm. Her tog hun også et initiativ, der blev populært: sy- og lappeskoler for arbejderklassens unge døtre, og hun var optaget af, hvordan kvinder af kategorien »les pauvres hon- teux« - de såkaldte hæderværdige fattige - kunne skaffe sig en ind­ komstkilde via diverse håndarbejde i eget hjem. I Tidskriftfor Hemmet optrådte hun ofte under pseudonymet Essei­ de, konstrueret af hendes pigenavns initialer S. L-d. Under hendes auspicier, ikke mindst efter hun i 1868 blev eneredaktør, blev det i høj grad en ideologisk murbrækker for den borgerlige svenske kvindesag og ligestillingskampen. Adlersparre gik med andre ord offentligt på mere end et filantropisk ben. Hun blev en dynamisk kraft i praktisk kvindesagspolitik og særdeles synlig i sagens for­ front, der bl.a. lagde pres på rigsdagen for at opnå reformlovgiv­ ning i kvinders favør. I 1867 lagde hun energi i oprettelsen af Stockholms Låsesalong for Damer på et tidspunkt, hvor biblioteker endnu ikke var tilgængelige for en bredere offentlighed. Denne sa­ lon havde hun introduceret Fredrik Bajer for i 1868, hvor de to mød­ tes for første gang, ansigt til ansigt. I 1867 havde mangesysleren Bajer, der dengang ernærede sig som freelancejournalist og time­ lærer ved Blågårds udvidede Højskole, anmeldt Tidsskrift for Hem­ met med velvilje. Nok til, at Sophie Adlersparre var åben over for at følge hans forslag om at udvide organets læserkreds udover Sveri­ ges grænser. Tidskrifts profil blev revideret. Nu gjaldt ambitionen at omdanne det til et organ, » tillegnad Nordens Qvinnor«. Både hun og Bajer var optændt af den nordiske enhedstanke. Hun nærede store forventninger til en skandinavistisk renæssance. Bajer gik med til at være hendes danske medarbejder og mellemmand. Dels leverede han egne artikler, dels formidlede han forbindelsen til danske skri­ benter med æstetiske og kvindesaglige penne, såsom Pauline Worm, Mathilde Fibiger og Benedicte Arnesen-Kall. 3 I København

6 6