HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_2000 h5

Byens Protokolfabrik

Samme Poul Jensen kom til at kaste en ikke ringe glans over sin arbejdsplads, da han den 26.4. 1945 fik sit svendebrev og blev til­ kendt bronzemedalje. Det var en glad svend, men også en stolt mester, der overværede uddelingen af svendebreve den dag. Tre måneder efter flytningen til Peder Hvidtfeldtsstræde kunne Thorkild fejre 25 års jubilæum for anden gang. Første gang var, da han fejrede 25 års jubilæum som bogbinder hos sit gamle firma Lynges bogbinderi i 1912. Nu kunne han fejre 25 års jubilæum som bogbindermester 20. juni 1941. Følgerne af anden verdenskrig kunne også mærkes i protokolfa­ brikkens produktion. Thorkild havde købt mange materialer ind, mens der endnu var noget at få. Men efterhånden måtte man tage til takke med kunstprodukter. Metervarer som pluviusin og nige- rimitation var en slags erstatning for skind og en hel del billigere. De var lavet på stof med en skindlignende overfladebehandling. De kom i hovedsagen fra England, så dem kunne man ikke skaf­ fe. I stedet fik man erstatning for erstatningen. Pluviusinerstat- ning var lavet på papir med forskellige overfladebehandlinger. Det var forholdsvis stærkt, men vanskeligt og stift at arbejde med. Ringmekanismer kunne man ikke mere købe i Østrig. Firmaet, der fremstillede dem, ejedes af en jødisk familie og blev konfiskeret af nazisterne. Men under krigen var det dog muligt at skaffe rin­ gmekanismer fra Tyskland i begrænset omfang. Man forsøgte også at anvende andre skindprodukter end de vanlige. Således blev det en overgang mode at indbinde bøger i hajskind, og dan­ ske producenter gik i gang med at garve svineskind til bogbin­ deribrug. De kom fra Winthers garverier i Roskilde. Det varede flere år efter krigens afslutning, før forsyningssituationen blev normal. Også på anden måde satte krigen sine spor. Man havde måttet indrette et beskyttelsesrum i et afstivet lokale i stueetagen. Der var ikke kælderlokaler i huset. Herudover blev der i hver virksomhed udnævnt en brandvagt, som gennemgik forskellige kurser i brand­ slukning, førstehjælp m.v. På Byens Protokolfabrik var det Ingolf, der fik denne post. Kort før krigens slutning vidste man godt, at det lakkede mod enden, men der var en vis usikkerhed om, hvordan krigsafslutningen ville forløbe. Denne usikkerhed foranledigede nedennævnte brev til personalet: 171