HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_2000 h5

Byens Protokolfabrik

gergade kvarteret, som kommunen havde besluttet at sanere. Erstatningen blev sat til 8000 kr. Hvordan man praktisk klarede flytningen, har bogbinder Poul Jensen, som dengang var i lære på Byens Protokolfabrik, indflettet i sine minder om sin læretid, der var startet året før flytningen til Peder Hvidtfeldtsstræde. Poul Jensenfortæller: For mit vedkommende begyndte det i sommeren 1940. Firmaet søg­ te en ung mand til forefaldende arbejde, især budkørsel, hvortil man havde en 3-hjulet cykel med lukket kasse. Papirvarer tåler af en eller anden grund ikke vand! Firmaet var et udpræget familieforetagende bestående af ejeren og mesteren Thorkild Michelsen med tre ansatte sønner, Ingolf, Kaj og Gunnar samt Ingolfs svigerfar Chr. Christensen, som formelt var værkfører. Men den reelle praktiske ledelse lå på det tidspunkt hos sønnerne Ingolf og Gunnar, især førstnævnte kunne være den mest udfarende kraft. Derudover var ansat en 2-3 svende, 7-8 piger, et par lærlinge samt budet. Men ingen havde fine fornemmelser, alle arbejdede med, så jeg synes egentlig ikke, at man behøvede at føle sig trykket af den megen familie. Efter et lille årstid »avancerede« jeg og fik kontrakt som bogbinderlærling. Firmaet lå i Gothersgade 12, men måtte pludselig flytte til Peder Hvidtfeldtsstræde 9, idet Gothersgadekvarteret stod foran en sane­ ring. Den lettere del af flytningen påtog vi to lærlinge os. Der blev lejet en 4-hjulet trækvogn, somman trak ved hjælp af en stang. Den brugte man også til at styre med. Når man drejede den sideværts, fulgte de forreste hjul med. Dengang var der ikke megen biltrafik, bl.a. på grund af krigen, så det var ikke så generende at trække vog­ nen gennem gaderne, men vi gik ruten mange gange. Det værste var faktisk, at alt skulle bæres ud til gaden inde fra baghuset, hvor firmaet lå på 2. sal. Forhuset kunne nemlig kunpasseres gennem en gang, der lå 5-6 trin oppe og tilsvarende ned til gaden. Denne lærlingeindsats med flytningen honoreredes i øvrigt med 25 kr. til hver af os, hvad vi begge var imponeret af. Men måske bør det tilføjes, at firmaet senere modtog en saneringsgodtgørelse. Men det var en stor forbedring, da vi kom til Peder Hvidtfeldtsstræde, hvor der oven i købet var vareelevator. 169