HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_2000 h5

Inger Olufsen

løsning på mange opgaver, der aldrig havde været lavet før. Det var nok begyndelsen til, at Byens Protokolfabrik blev kendt som det bogbinderi, der kunne løse problemer, ingen andre magtede. Der var vidt forskellige produkter: for eksempel kunne det være op- klæbning af kæmpemæssige landkort, falsning af brochurer, der var så små, at de kunne ligge i en tændstikæske eller udstansning af spidsfindigt udtænkte æsker til reklameartikler. Stigningen i både omsætningen og nettofortjenesten de følgende år viser, at udvidelsen med førstesalen og investeringen i nye maskiner havde været en fornuftig disposition. Omkring 1937-38 startede man import fra Østrig af mekanismer til de nu så moderne ringbind, og det blev Thorkilds søn Kaj, som blev specialist i at lave dem. I begyndelsen var det kun ringbind til specialordrer. Men efterhånden blev der lavet serier i forskellige formater til firmaet A. Behrend. De fleste blev lavet i skind. Nogle blev lavet med indslåede kanter, andre blev glat afskåret og forsy­ net med en syning i kanten. I begyndelsen må man have fået lavet dette syarbejde ude i byen. Først i 1941 blev der indkøbt en syma­ skine. Man forarbejdede også blade til ringbindene. Det linierede papir leverede firmaet Behrend, men på Byens Protokolfabrik blev det skåret, fik afrundet hjørner og blev udstanset med huller, der passede til ringmekanismeme. Efterhånden som personalestaben voksede, arbejdede Thorkild mest på kontoret, hvor han talte med kunder, udregnede priser og ordnede lønningsregnskab. Den øvrige regnskabsføring tog hans søn Gunnar sig af. Kalkulationsarbejdet var dengang omfattende. Da man ikke havde fabrikation af standardvarer, kunne man ikke benytte sig af prislister. Der skulle udregnes en pris på hver enkelt ordre. Produktionen af protokoller var stadig betydelig, og udreg­ ning af protokolpriser var omstændelig. Fra gammel tid opererede man med særlige protokolformater: Bikube, småt Median, stort Median, Royal, Super Royal, Imperial m. fl., og inden for hver gruppe sondredes mellem oktav, kvart og folio formater. Selv efter indførelsen af standardformater (A3, A4, A5 osv.) anvendte man disse særlige protokolformater til helt op i 50'erne. Priserne var, ud over formatet, afhængige af antallet af bla­ de, indbindingsmetode, om protokollen skulle pagineres, have diverse titler osv. Protokoller, der skulle bruges til regnskabsføring, 164