HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_2000 h5

Byens Protokolfabrik

Gothersgade 12. Fra venstre: Kaj Michelsen, Ellen Kerff, Thorkild Michelsen, Marie Brisson, to af forfatteren ukendte personer, Gunnar Michelsen og yderst th. Christian Christensen. Ca. 1922.

skulle også autoriseres. Det vil sige, at de skulle gennemdrages med en tyk snor, som Københavns Magistrat fastgjorde på bindets bagside med et laksegl, hvorefter Magistraten satte sit stempel for­ an i protokollen. Ofte skulle bogbinderen også sørge for at bringe protokollerne til autorisation, som skete på Københavns Rådhus. Beregning af, hvor meget skind, der gik til en opgave, var et kunst­ stykke. Skindet af et dyr har jo ikke en regelmæssig facon, og når man betaler for et skind, skal der betales for både hoved, hale og ben, der ikke er særlig anvendeligt. Prisen beregnedes dengang, og det gør den stadig, pr. kvadratfod. Jo mindre dyr skindet kommer fra, des større spild. Mest spild er der på små gedeskind, mens en stor oksehud giver meget regulært skind. Alt det skal man tage hensyn til, når man skal udregne skindforbruget til en speciel opga­ ve. Den 26. oktober 1937havde både Kaj og Gunnar fået næringsbrev som bogbindermestre, og 1. april det følgende år blev de optaget 165