HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_2000 h5

Helle Blomquist

anstalten i Goffmanns forstand. 71. Lousiana Revy nr. 2, jan. 1991, p. 65 og 66 . 72. Linda Bryder, p. 50-52. Terapi i form af landbrugsarbejde var knyttet til den landlige placering og udformning, Lin­ da Bryder, p. 65. 73. Linda Bryder, p. 157-59. Den samme tankegang blev i Danmark opfanget af byplanbevægelsen, se Helle Blomquist, Jura og jurister mellem politik, eksper­ ter og ideologi, Retfærd. Nordisk Juri­ disk Tidsskrift, 1991, pp. 47-60. 74. Således fx. Haslev som også var bygget af Valdemar og Bernhard Ingemann, se Theilland-Poulsen, Det projekterede sanatorium ved Haslev, Architekten 1903, pp. 181-185. 75. Se f. eks. arbejdsterapien i Halslev, O. Helms, Kvindlige patienters arbejde på Haslev Sanatorium, Hosp. Tid. 1905, pp. 1147-1155. 76. Ugeskrift for Læger 1906, pp. 720 oply­ ste at Nationalforeningen havde bestemt at læger skulle have tilbud og 10 dages ophold på Silkeborg, hvis de ønskede at sætte sig ind i tuberkulose­ behandlingen. 77. Erna Lorentzen, Livet med skyggen, Lynge, 1991, se fx. p. 45; O. Helms, Kvindlige patienters arbejde på Haslev Sanatorium, Hosp. Tid. 1905, pp. 1147- 1155. 78. Nationalforeningen til Tuberkulosens Bekæmpelse. Årsberetninger 1901-07. Valdemar og Bernhard Ingemanns Sil- keborgprojekt var analyseret i Theil- land-Poulsens artikel i tidsskriftet Architekten 1903, pp. 313-323 og optrykt i Beretning om virksomheden af Nationalforeningen til Tuberkulo­ sens Bekæmpelse, Kbh. 1903, p 12ff. 79. Københavns sundhedsvedtægt fik det­ te forbud i 1918, jfr. bkg. af 4. nov. 1918, § 14, stk. 2 i Lovtidende B, 1918, smh. med § 14 i bkg. nr. 78 af 15. juni 1886. 80. Blomquist og Ingesman, »Tro, viden og politik«, Historie, 1993, pp. 672-707. 81. Se således Knud Faber, Fra Sundheds­ kollegium til Sundhedsstyrelse, pp. 22- 23 i et udfald mod spytning på offentli­ ge steder.

61. Se denne argumentation i Tuberkulose­ kommissionens Betænkning, (Kbh., Schultz, 1902). Tankegangen er gen­ nemgående i Nationalforeningens års­ beretninger, se. f. eks. Beretning om virksomheden af Nationalforeningen til tuberkulosens bekæmpelse, Kbh. 1903, p. 12. 62. Knud Faber, Tuberkulosen i Danmark, pp. 34-35 viser en aftagende kurve siden 1876. 63. Edv. Gotfredsen, Medicinens historie, Kbh. 1976, p. 337 og 492. 64. Først i 1948 blev udviklet en effektiv kemoterapi mod tuberkulose. Den blev taget under praktisk anvendelse i 1950'erne, se Klaus Hertel, Tre køben­ havnske epidemier, Kbh. 1984, p. 18 og Linda Bryder: Below the Magic Moun- tain. A Social History of Tuberculosis in Twentieth-Century Britain. Oxford. 1988, p. 256. 65. Julius Lehmann: Bidrag til kendskab om lungesvindsotens forekomst. Kbh. 1886. 66. Knud Faber: Tuberkulosen i Danmark. Kbh. 1926, pp. 26-27. 67. Forholdet med den manglende effekti­ ve behandling på det tidspunkt, hvor den store behandlingsoffensiv satte ind fremhæves af den konservative, radi­ kale kritiker, Ivan Illich, se Holsten Fagerberg, m.fl. Medicinsk etik och Månniskosyn. Malmø 1984, p. 58. Den revisionistiske skole indenfor medici­ nalhistorien er blevet identificeret med forskeren McKeown. En forskningso­ versigt giver Øjvind Larsen: Medisinsk historie- årsberetning, regnskab eller revisjon. Historisk Tidsskrift. Oslo 1987, p. 522ff. Om Foucaultstudier som et led i social kontrolforskningen, se Annette Faye Jacobsen: Kontrol og demokrati. Træk af dansk børnefor­ sorgs historie. Historisk Tidsskrift. Kbh. 1989, p. 253ff. 68. Linda Bryder, op.cit. p. 15-22. 69. Jørgen Dalberg-Larsen, Retsstaten, velfærdsstaten og hvad så?, Kbh. 1984, pp. 107-112. 70. Linda Bryder p. 205 og 200, hvor desu­ den understreges ligheden med total

146