HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_2000 h5

Kampen mod tuberkulosen

I Danmark er vi ikke Tilhængere af Tvang — tværtimod har det altid været Skik her i Lan­ det, at enhver handler under personligt Ansvar. Men vi er nødt til at gøre Dem klart, at De paatager Dem et personligt Ansvar ved ikke at lade Dem undersøge — et Ansvar ikke alene over for Dem selv, Deres Familie og Omgangs­ kreds, men ogsaa over for Deres By og Deres Land. Selv om De synes, at De dermed skal bringe et personligt Offer, bør De alligevel opfylde den Borgerpligt, det er at møde op til Undersøgelse. Deres Arbejdsgiver ser sikkert med Velvilje paa, at De møder selv om det muligvis maa ske i Arbejdstiden.

Reklame og organisation. Efter 2. verdenskrig bestilte hovedstadskommunerne reklame­ bureauet Sylvester-Hvid til at lave en husstandsomdelt pjece om tuberkuloserisikoen som følge af krigen. Kampagnen løb af stabelen i 1946. Sammen med pjecen fik hver person et kontrolkort til en undersøgelse. Tid og sted var angivet på kortet. Det var blot at møde op. Pjecen indeholdt en omtale af den samfundsmæssige betydning af at bekæmpe sygdom­ men netop nu, information om diagnoseteknikker og oplysning om, at helbredelse var mulig. Der var også en advarsel om, at man kunne være syg uden selv at vide det, det vil sige en begrundelse for at overlade initiativet til dem, der havde forstand på det. Vigtigst er det måske for reklameteknikken, at den understreger det individuelle valg og appel til befolkningens ansvarsbevidsthed over for dens borgerpligt Det er næppe tilfældigt, at overskriften i 1946 måtte blive som denne appel. Københavns Bymuseum.

141

Made with