HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_2000 h5

Helle Blomquist

om bekæmpelse af stigende sygdomsfrekvens, idet sygdommen allerede var på tilbagetog da indsatsen intensiveredes. Forudsæt­ ningerne for indsatsen skal søges i et kompliceret sæt af strukturer og hændelser, hvor ny viden om årsagssammenhænge gav ratio­ nelle argumenter til iværksættelse af et forandringsprojekt, der har­ monerede med tidens kulturelle strømninger og samfundsmæssige og demografiske forandringer med en stigende urbanisering. De særlige politiske forudsætninger omkring systemskiftet gjorde det muligt at iværksætte projektet i stor skala. Hovedresultatet var en indsats over for ændring af den adfærd og den social praksis, som fremmede sygdommen og de værdier og holdninger der lå bag. Tuberkulose blev identificeret med traditionel praksis og omgangs­ former: Søbning af samme fad, spytning og urenlighed samt æste­ tisk overlæssethed. Den behandling, som den nye lægevidenskab satte ind med, rettede sig netop mere intensivt mod individet og dets adfærd i modsætning til den hidtidige lære, der i vidt omfang havde været rettet mod miljøet. Derfor kom bekæmpelsen af denne sygdom til at betyde en ændring af individets adfærd. 81På tuber­ kuloseanstalten var patienten overvåget af lægen, og udenfor var det befolkningen, der betragtede sundhedsvæsents kampagner, der havde samme formål som sanatoriebehandlingen. Dette kunne ikke foregå uden udbredt støtte fra samfundets magtapparat. Lægerne appellerede da også til den politiske vilje til at være moderne som et slagord, der kunne sælge. Løfte om hel­ bredelse var et væsentligt argument, og med det en grundlæggen­ de tro på, at fremskridtet og helbredelse lå lige om hjørnet, hvis blot man gav lægerne mulighed for at udøve deres hverv. Synspunkter­ ne blev fremsat i tværfaglige fora med deltagelse af politikere og den dannede offentlighed. Det var en ny generation af læger, der var eksponent for denne opfattelse. Selvom de ikke i alt var enige med systemskiftets politikere, så var det dog i en alliance med dem, at projektet blev virkeliggjort. Meget betegnende voksede behand­ lingssystemet ikke op lokalt. Det var styret centralt i København. Kun et landsdækkende bevillingssystem, regeringsbureaukrati og central organisering kunne løse opgaven. Dermed blev staten en afgørende aktør i spillet. Og de beherskelsesteknikker, der kunne anvendes, gik lige fra straf til pleje. Ydermere var projektet ikke enestående i behandlingssammenhæng. Parallelle behandlingsfor- 140