HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1999 h5

Strandenge og kystlinien i den ældste tid

tegning viser m eget illustrativt, hvor­ dan m an har kæmpet med de tilbage­ vendende overskylninger af havet ved højvande. I første om gang i 1300-årene forsøger man at lægge en grøft langs vandet, d ateret til somm eren 1359, øjensynligt for at dræne om rådet og derved opnå tørt land. En lignende tek­ nik er anvendt flere hundrede år tidli­ gere ved anlæ ggelsen af Absalons Borg. Her gravede man en grøft på den lave strandholm foran ringmuren. Såvel grøften på strandholmen, som den her diskuterede i Løngangsstræde, kan næppe have haft andre formål end dræn, da den er gravet i sand og ler. Ingen af dem har haft ordentligt for­ stærkede sider. Den trækonstruktion i form af en pælerække, der er fundet i forbindelse med anlægget fra 1359 i Løngangsstræde, er kun sat på ydersi­ den af renden. På indersiden fandtes kun et vandret lag pilekviste langs med renden. Da renden pga. af sin nærhed til vandet har væ ret oversvømm et ofte, må den m eget hurtigt væ re blevet fyldt op, hvilket fyldet i den også viser. Den naturvidenskabelige undersøgelse af dens fyld fortæller vandaflejrede lag i et salt- brakmiljø, som ikke blot fylder renden, men også kan følges længere ind på land. Man har herefter dækket om rådet m ed en dæmning af ler med en bredde af mere end 4 m. Det er m e­ get muligt, at såvel grøft som dæmning er en del af samm e anlæg, et forsøg på at sikre kysten, så den bagvedliggende by beskyttes. N oget har det vel hjulpet, men af et vandafsat lag over leret kan det ses, at det ikke har væ ret nok, og man må senere - ifølge dendrodaterin- gerne efter 1414 - i gang igen. 10. Strandlinien har i flg. Svend Jørgensens

rapport fra Løngangsstræ de 23 på NNU på Nationalmuseet ligget i kote 0,10. Denne kote er baseret på de makrobiologiske forhold. Se desuden note 13. 11. Beretning vedr. arkæologisk under­ søgelse i Kompagnistræde 2 8/R åd hu s­ stræde 6, matr.nr. 120, Vester kvarter. KBM 935 på Københavns Bymuseum . Deltagere i undersøgelsen var stud. mag. Jens Andersen (udgravningsleder og forfatter til beretningen) sam t cand.mag. Inger Margrethe Knudsen. 12. Tre af de undersøgte træstykker fra denne sekvens i udgravningen gav resultat, den ene ca. 1225, den anden, som manglede splintved, »tiden efter 1222«, den sidste, som formodentlig var fra samme træ som den anden, ca. 1230. 13. I R ådhusstræ de/K om pagnistræ de lå den øvre kote for salt- og brakvand i 0,35, m ens strandzonen på Højbro lokaliseredes i kote -0 ,2 0 til 0,30. Den første dateredes til 1225-30, mens Højbrostrandlinien dateres til tiden før »engang i 1200-årene«. Beretning Højbro Plads KBM 935 og KBM 1213 i Københavns Bymuseums Arkæologi­ ske Arkiv. 14. Se Rapport fra Nationalmuseets N atur­ videnskabelige Undersøgelser nr. 29 1998, bd. 1 s. 44 og bd. 2 prøve nr. 247, sam t profiltegning nr. 23 under sagen Kgs. N ytorv 13 KBM 1410 i Køben­ havns Bymuseums arkæologiske arkiv. Et lag med topkote i 0,66 synes at inde­ holde opskyllet materiale. 15. Se note 6. 16. Disse dateringer på havneanlæg vil fremgå af Glaser, Manfred: Liibecker Kolloquium zur Stadtarchåologie im H anseraum II, Der Handel, 1999.

83