HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1999 h5

Karsten Gabrielsen

taget op. I 1854 udgravede man i Ahlefeldts Bastion, der dengang lå lige overfor Nørregade, en firkantet bygning af munkesten. Det­ te anlæg blev skiftevis tolket som resterne af Serridslevs kirke, af Kongsgården i Serridslev eller af Jarmers Tårn. Dette sidste viste, at selv Pontoppidans oplysninger var ved at gå i glemmebogen - Jar­ mers Tårn blev af ham rigtigt placeret for enden af Set. Pedersstræ- de.14Dette fik økonomiinspektøren ved Det kgl. Teater, Kammer­ råd G. F. Lassen, til at sætte sig ned for at samle kildemateriale til den københavnske befæstnings historie. For at fjerne »den Uviden­ hed, hvori vi desværre næsten befinde os i overalt, hvor der træffes på Spor af en svunden Tid«, udgav han i 1855 Documenter og Actstykker til Københavns Fæstnings Historie. I indledningen gav han først det rig­ tige svar på, hvad der var blevet fundet i Ahlefeldts Bastion - nem­ lig den ene af den ældre Nørreports portbygninger. Derefter frem- lagde han hele det skriftlige kildemateriale til befæstningens histo­ rie i middelalder og renæssance.15 Herunder gjorde han op med den tolkning af den middelalderlige befæstningslinie, som Pontop- pidan havde fremført, og påviste, at »Byens Rende« og Skidenstræ­ de (Krystalgade) ikke kunne have været byens grænse mod nord, og at det således heller ikke først var under Frederik I, at befæst­ ningslinien blev lagt ud til den nuværende Nørre Voldgade.16 Med Lassens kritiske studier af de samtidige kilder tog den københavnske historie og topografi en ny vending. Ganske få år senere kom så den første egentlige publikation af arkæologiske undersøgelser. Da Købmagergade i 1860 blev kloakeret, gav udgravningen også anledning til en undersøgelse af jordlagene på strækningen mellem Østergade og Skindergade. Her blev tykkelsen på byens affaldslag for første gang opmålt systematisk og sporene i undergrunden søgt tolket i forhold til bydannelsen. Sandlag i den nederste del af Købmagergade gav meddeleren, løjtnant Fritz, anledning til at tro, at strandlinien i middelalderen gik helt op til Amagertorv og Østergade. Men undersøgelserne var begrænsede i omfang og muligheder. Med et hjertesuk, der ligeså vel kunne gæl­ de nutidens besigtigelser af fjernvarmeudgravninger, forklarede løjtnant Fritz, at: »I det praktiske stillede der sig derimod adskillige Hindringer ivejen for en saa grundig Undersøgelse, og da navnlig 14